Ejerskabs- og bestyrelsesstrukturen i Danmark: - Aarhus Universitet

ing er, at udenlandske ejere forsøger at skærpe bestyrelsernes profiler og kompetencer ved at hverve
folk fra udlandet.
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007
Ingen storaktionær Dansk storaktionær Udenlandsk storaktionær
Graf 7.1 Oversigt over andel af udlændinge i bestyrelserne og storaktionærens nationalitet
Den anden mulighed er, at udenlandske investorer vælger at investere i selskaber, hvor bestyrelsen
har et mere internationalt snit og dermed står bedre rustet til fremtidige globale udfordringer. Det er
således en opvejning af, hvilken vej kausaliteten går. Det reelle svar hælder nok imod den første
forklaring med eksempler som TDC og Københavns Lufthavne, som begge har fået flere udenlandske
repræsentanter i bestyrelsen efter udenlandske storaktionærer (kapitalfonde) er kommet til. Fakta
er altså, at udenlandske storaktionærer er associeret med en større andel udlændinge i bestyrelsen.
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007
Ingen storaktionær Dansk storaktionær Udenlandsk storaktionær
Graf 7.2 Oversigt over andel af akademikere i bestyrelserne og storaktionærens nationalitet
Bestyrelsesmedlemmernes kompetencer, her målt på uddannelsestype, er også varierende med nationalitet,
om end tendensen her ikke er lige så klar. Danske storaktionærer har over det meste af perioden
ejet andele i selskaber, hvor bestanddelen af akademisk uddannede i bestyrelsen har været
højere, end det er tilfældet i selskaber med udenlandske ejere. Hen mod slutningen af perioden konvergerer
de to grafer. En anden tendens har været det faktum, at andelen af akademisk uddannede
har været noget lavere i selskaber uden storaktionærer. Igen skal forklaringen om de lokale pengeinstitutters
valg af bestyrelse fra repræsentantskabet inddrages. Mange af de små pengeinstitutter
75