Ejerskabs- og bestyrelsesstrukturen i Danmark: - Aarhus Universitet

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007
Stemmeandel største aktionær
Ingen storaktionær 5,0% 0,0% 13,3% 0,0% 6,3% 18,5% 20,9%
-20 % 5,7% 13,0% 23,1% 10,5% 11,1% 13,0% 6,5%
20-50 % 10,6% 14,9% 23,9% 23,3% 14,6% 10,9% 10,4%
+50 % 5,9% 13,4% 14,1% 16,7% 8,9% 21,8% 25,0%
Stemmeandel i alt
Ingen storaktionær 5,0% 0,0% 13,3% 0,0% 6,3% 18,5% 20,9%
-20 % 8,0% 16,7% 7,7% 18,8% 0,0% 8,7% 0,0%
20-50 % 10,2% 15,2% 30,4% 21,1% 11,8% 18,2% 7,1%
+50 % 6,2% 12,8% 17,1% 16,3% 13,8% 16,5% 20,2%
Tabel 7.3 Udskiftning af formænd og stemmeandele
Af tabellen fremgår det, at der i selskaber med en storaktionær liggende i intervallerne 20-50 % og
+50 % er den hyppigste udskiftning blandt formændene. Noget kunne således tyde på, at storaktionærer
på generalforsamlingen giver deres mening til kende og enten ikke stemmer på og får den
siddende formand genvalgt ind i bestyrelsen, eller også påvirker diskussionen tilstrækkeligt til, at
der på det efterfølgende konstituerende bestyrelsesmøde vælges en ny formand. Betragtes i stedet
de samlede stemmeandele er billedet igen det samme, om end der for et enkelt år er hyppigst udskiftning
i intervallet -20 %. Overordnet synes der dog at være en tendens til, at hyppigheden af
udskiftning af formænd er stigende i stemmeandele.
7.4 Ejerskabsstruktur og aktionærer i bestyrelsen
For en aktionær er den bedste måde at få beskyttet sine investeringer at holde styr på direktionen og
den daglige ledelse og selv blive valgt ind i bestyrelsen. Derved kan ledelsen kontrolleres og man
kan tilmed være med til at influere, når vigtige beslutninger skal træffes. Dog må det ikke formodes,
at alle aktionærer uden videre har mulighed for at komme på valg til bestyrelsen. Det er meget naturligt
aktionærerne med de største ejer- og stemmeandele, der har muligheden for at indtræde i
bestyrelsen og derved få plejet deres interesser, som kan variere alt efter graden af stemmerettigheder.
Familien bag en virksomhed vil med de stemmetunge A-aktier søge indflydelse for at sikre de
langsigtede muligheder og forhindre en eventuel fjendtlig overtagelse, mens en aktionær med B-
aktier, der til gengæld for den lave stemmeret kan have økonomiske fordele gennem f.eks. forlods
ret til udbytte og akkumulerende ret til udbytte, vil søge at sikre og øge de fremtidige udbyttebetalinger.
På samme måde som i afsnit 7.3 er stemmeandelene opgjort på tidspunkt t-1 og aktionærrepræsentation
på tidspunkt t, så det passer i forhold til generalforsamlingen.
78