Ejerskabs- og bestyrelsesstrukturen i Danmark: - Aarhus Universitet

ykket sig mærkbart over den periode, hvor debatten om god selskabsledelse er på agendaen i de
børsnoterede selskaber.
I tabel 11.1 i appendiks er fordelingen af de forskellige typer angivet på nationalitet. Det ses tydeligt,
at de udenlandske investorer enten er repræsenteret igennem et investeringsselskab eller et mere
aktivt virksomhedsejerskab. Kun få udenlandske fonde og privatpersoner har været aktive på det
danske aktiemarked over perioden.
5.2 Antal oplyste ejere over 5 %
Som tidligere beskrevet tager databasen udgangspunkt i de lovmæssige krav, virksomheder og aktionærer
er stillet overfor, når ejer- eller stemmeandelene krydser 5 %. Ud fra denne oplysningspligt
og deraf følgende minimumsgrænse for inkludering i databasen er det muligt at bestemme aktionærkoncentrationen
i de enkelte børsnoterede selskaber. Ved nogle få oplyste aktionærer er der tydeligt
tale om 100 % ejede datterselskaber af en anden storaktionær. I sådanne tilfælde er det besluttet
at lægge andelene sammen i en samlet storaktionær, da det vigtige er at vide, hvem der egentlig
står bag, ikke hvordan det juridisk er skruet sammen for den pågældende storaktionær.
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007
Oplyste aktionærposter 621 625 570 524 442 412 424 483
Selskaber med oplyste aktionærer 208 196 180 172 160 151 149 166
Selskaber i alt 221 207 192 185 172 165 174 189
Gns. antal aktionærer i alt 2,8 3,0 3,0 2,8 2,6 2,5 2,4 2,6
Gns. antal aktionærer i selskaber med
oplyste aktionærer
3,0 3,2 3,2 3,0 2,8 2,7 2,8 2,9
Tabel 5.2 Oversigt over oplyste aktionærposter i forhold til antal inkluderede selskaber i databasen
Som tabellen viser, er antallet af oplyste poster faldet med over 20 % over perioden, hvilket i høj
grad skyldes, at antallet af selskaber, hvori der er oplyste aktionærer, ligeledes er faldet med lidt
over 20 %. Således har det gennemsnitlige antal oplyste aktionærer ligget i intervallet 2,4-3 for hele
perioden og afspejler det faktum, at det danske erhvervsliv og det kontinentaleuropæiske i bredere
perspektiv er karakteriseret ved at have flere ”større” aktionærer, hvorimellem mulige interessekonflikter
kan opstå. 61 Med større aktionærer menes som i det danske tilfælde aktionærer med poster
over 5 %. Cladera og Renneboog (2003) viser i en lignende undersøgelse for Storbritannien, hvor
der er oplysningspligt ved 3 %, at det gennemsnitlige antal aktionærer per selskab er tæt på seks,
men har færre over 5 %, hvilket illustrerer en af forskellene på Danmark og USA/UK. I tabel 11.2 i
61 Krenchel, J.V., Thomsen, S. (2004), Corporate Governance i Danmark. Dansk Industri, København. S. 120.
34