Ejerskabs- og bestyrelsesstrukturen i Danmark: - Aarhus Universitet

har ingen oplyste aktionærer over perioden og har som tidligere nævnt været karakteriseret ved at
have en bestyrelsessammensætning med en lavere andel akademisk uddannende. I graf 11.3 i appendiks
er en lignende graf angivet for andelen af kvinder og storaktionærernes nationalitet. Modsat
de to andre grafer, er der i denne ikke nogen klare tendenser, og ingen af de tre graflinier skiller sig
ud.
Tabel 11.12 i appendiks viser en lignende tabel med andele af udlændinge og akademikere fordelt
på ejertype. Virksomhedsejerskab er den ejertype med størst andel af udlændinge, hvilket reflekterer
det faktum, at den kontrollerende virksomhed ofte vil få valgt virksomhedsrepræsentanter ind i bestyrelsen.
Er virksomheden udenlandsk medfører det en stigning i andelen af udlændinge. Med hensyn
til uddannelse tegner der sig ikke noget klart billede af, at én ejertype er associeret med en større
andel akademisk uddannede.
7.3 Ejerskabsstruktur og udskiftning i bestyrelsen
En af aktionærernes klareste opgaver er på selskabets generalforsamling at få valgt bestyrelsen for
det kommende regnskabsår. Dårlig værdiskabelse over tid eller generel utilfredshed med bestyrelsen
kan resultere i forslag og valg af nye medlemmer til bestyrelsen, såfremt der er tilslutning herom
blandt aktionærerne. En illustration på dette er Steen Brydes tidligere belyste forsøg på ved en
ekstraordinær generalforsamling at vælte den siddende bestyrelse i Nordic Tankers, idet Bryde som
storaktionær ikke var tilfreds med den værdiskabelse selskabet kunne præstere overfor sine aktionærer.
Det lykkedes som sagt for Steen Bryde, via egne plus andre stemmer han havde opnået, ved
at indgå optionsaftaler med en stribe investorer at vælte den siddende bestyrelse. 87 For at kunne
skifte ud i den siddende bestyrelse, vil det for aktionærerne være optimalt at koordinere stemmerne.
Dette er dog praktisk umuligt, og i stedet vil en eller flere større aktionærer oftest koordinere og
påvirke valgresultatet.
Nedenstående grafer er lavet ved, at den største aktionærs stemmeandel på tidspunkt t-1 er sat i forhold
til den udskiftning, der er foretaget på tidspunkt t. Det er således forsøgt at beskrive den kronologiske
rækkefølge, som består i, at de oplyste storaktionærer ved udgangen af et regnskabsår bør
være dem, der stemmer ved den følgende generalforsamling og dermed påvirker det kommende års
bestyrelsessammensætning. Udskiftningen er naturligvis påvirket i nedadgående retning, såfremt
87 Dyrekilde, B. (2008), Bryde sejrer i kampen om Nordic Tankers. Børsen, 24. april. S. 10.
76