Ejerskabs- og bestyrelsesstrukturen i Danmark: - Aarhus Universitet

elationer til de største ikke-børsnoterede selskaber, enten som direktør eller ved at have en plads i
bestyrelsen. Listen over de 1000 største selskaber i Danmark er fundet inde på dagbladet Børsens
hjemmeside, og ud fra denne er de 150 største ikke-børsnoterede selskaber pillet ud. Der vil ikke
blive foretaget deskriptiv statistik på de ikke-børsnoterede selskaber, da disse som sagt i højere grad
er med i databasen for at øge værdien af denne som et evt. opslagsværk. Slutteligt er det også kun
de børsnoterede selskaber, der er forpligtiget til at forholde sig overfor anbefalingerne om god selskabsledelse,
mens de ikke-børsnoterede selskaber står fritstillet heroverfor. 52
Microsoft Access benyttes som program til databasen, da programmet har den gode egenskab, at det
er nemt og overskueligt til at skabe en samlet oversigt over bestyrelsesmedlemmernes poster i de
forskellige børsnoterede selskaber, uden der skal foretages for megen dobbelt indtastning. Det
samme gør sig gældende med de forskellige storaktionærers ejer- og stemmeandele i de enkelte år.
Via relationerne i Access er det muligt at skabe en sammenhængende oversigt over bestyrelses- og
ejerskabsstrukturen i DK kombineret med firmaspecifikke oplysninger med variable som omsætning,
kapitalstruktur og aflønning.
De medtagne virksomheder i databasen inkluderer selskaber, der er noteret og afnoteret på Københavns
Fondsbørs i perioden. For afnoterede selskaber gælder det, at der ikke indsamles data for afnoteringsåret.
Dette skyldes dels, at aktionær- og virksomhedsdata ikke er tilgængeligt men også, at
selskaberne efter afnoteringen ikke er interessante i denne undersøgelse. For noterede selskaber
inkluderes naturligvis oplysninger for noteringsåret i databasen.
For de virksomheder, der kører med forskudt regnskabsår, benyttes det årsregnskab, der dækker
første halvår af det pågældende år i databasen (dvs. 04/05 er lig 2005 i databasen). For disse virksomheder
vil der således være tale om en opgørelse af bestyrelsens sammensætning midtvejs i det
pågældende år. Dette har ingen indflydelse på data, idet det interessante er at se på, hvordan tingene
ændrer sig fra periode til periode.
3.2 Datakilder
3.2.1 Personoplysninger
Som udgangspunkt er det årsregnskabet der, jævnfør årsregnskabsloven og Nørby rapportens opfordring
til åbenhed og gennemsigtighed, er den primære kilde i indhentningen af oplysninger om bestyrelsesmedlemmernes
karakteristika såsom alder, uddannelse, aflønning og ledelseshverv i andre
52 Anbefalinger for god selskabsledelse 2005 - Københavns Fondsbørs’ komité for god selskabsledelse.
20