Ejerskabs- og bestyrelsesstrukturen i Danmark: - Aarhus Universitet

8.1 Ejerskab og performance
I de to nedenstående grafer er virksomhedens årlige aktieafkast og afkastningsgrad sat i forhold til
stemmeandelen for selskabets største aktionær. Af venstre graf fremgår det, at det årlige aktieafkast
er varierende i forhold til stemmeandelene, og at det ikke er muligt at påpege en trend i aktieafkastet.
100%
80%
60%
40%
20%
0%
-20%
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007
-20 20-50 +50 Ingen oplyste ejere
Graf 8.1 Største stemmeandel overfor årligt aktieafkast
15%
10%
5%
0%
-5%
-10%
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007
-20 20-50 +50 Ingen oplyste ejere
Graf 8.2 Største stemmeandel overfor årlig afkastningsgrad
Afkastningsgraden er i højere graf forbundet til stemmeandelene for den største aktionær. Selskaber,
hvis største aktionær har over 50 % af stemmerne, har over perioden den største afkastningsgrad,
efterfulgt af intervallet 20-50 %. En forklaring herpå kan være det aktive ejerskab, hvor aktionæren
påvirker den daglige drift, enten gennem bestyrelsesposter eller dialog med direktionen.
60%
40%
20%
0%
-20%
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007
B A og B
Graf 8.3 Årlige aktieafkast overfor aktiestrukturen
8%
6%
4%
2%
0%
-2%
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007
B A og B
Graf 8.4 Årlig afkastningsgrad overfor aktiestrukturen
Fokuseres der i stedet på selskaber med henholdsvis én og flere aktieklasser, viser graf 8.3, at selskaber
med både A og B aktier klarer sig mindst lige så godt, målt på aktieafkast, som selskaber
med én aktieklasse. Anbefalingerne om, at de danske børsnoterede selskaber bør gå væk fra at have
flere aktieklasser, synes derfor uberettiget i den henseende, da aktionærerne i disse selskaber ikke
ser ud til at få mindre afkast. Såfremt én aktiestruktur vil kunne øge markedsværdien yderligere,
ved f.eks. at øge sandsynligheden for mulige overtagelser, vil dette ikke være skidt for aktionærerne,
men at A og B aktier ødelægger værdi synes over perioden ikke at være tilfældet. Betragtes afkastningsgraden
er denne også højere i selskaber med flere aktieklasser. Dette skal nok forklares
83