Ejerskabs- og bestyrelsesstrukturen i Danmark: - Aarhus Universitet

gere op. 86 Det lavere honorar hos de mindre selskaber kan omvendt være en af grundene til, at der i
snit er et højere antal poster per medlem hos disse selskaber, hvorved bestyrelsesmedlemmerne (såfremt
de ikke har et andet fuldtidsjob) sikres en ordentlig indtjening.
Tabel 11.9 i appendiks angiver i stedet det gennemsnitlige vederlag per medlem fordelt på sektorer.
Tabellen viser, at der over tid er forskelle sektorerne imellem, om end denne forskel ikke er lige så
tydelig som i ovenstående tabel. Finans og informationsteknologi ligger i bunden, mens sundhedspleje
og konsumentvarer over perioden ligger i top.
6.9 Opsamling på bestyrelsesstrukturen
De danske børsnoterede selskaber har over perioden oplevet et fald i bestyrelsesstørrelsen med næsten
et bestyrelsesmedlem. Over perioden er bestyrelserne oftest af en størrelse på seks eller ni medlemmer,
og fordelt på sektorer er størrelsen varierende. Konsumentvarer, materialer og sundhedspleje
ligger over snittet, mens informationsteknologi og forbrugsgoder har størrelser, der ligger under
de gennemsnitlige værdier.
Andelen af selskaber, hvori direktionen er repræsenteret, er faldet fra den højeste andel på 19,3 % i
2001 til at udgøre lidt over 10 % i 2007. Set ud fra den synsvinkel er bestyrelsernes uafhængighed
steget over perioden, og sammenlignet med internationale forhold er andelen for de danske selskaber
lav i forhold til lande som USA, Storbritannien og Frankrig. Direktionen er hyppigere repræsenteret
i mindre bestyrelser (op til seks personer). De danske børsnoterede selskaber følger anbefalinger
om god selskabsledelse i forhold til valgperioden, idet størstedelen har de generalforsamlingsvalgte
på valg hvert år. Dernæst er en toårig valgperiode det hyppigste. De danske selskaber forsøger
gennem de kortere perioder at sikre balancen mellem kontinuitet og fornyelse, da muligheden
ved de kortere perioder foreligger for mere regelmæssigt at ændre på sammensætningen. Bestyrelserne
afholder oftest 5-8 eller 9-12 bestyrelsesmøder årligt. Disse mødefrekvenser vurderes at være
passende til, at bestyrelserne som kontrolinstans har fingeren på pulsen og ved, hvad der foregår i
virksomheden.
Antallet af bestyrelsesmedlemmernes samlede antal tillidshverv er steget over perioden fra 5,6 poster
i 2000 til 6,7 poster per medlem i 2007. Tilsvarende er antallet af formandsposter per medlem
øget fra 0,9 til 1,8 altså en gennemsnitlig fordobling. Bestyrelsesmedlemmerne går således mod de
direkte anbefalinger om ikke at besidde for mange tillidsposter i alt for derved at hæmme tiden og
86 Tholstrup, S. (2008), Lønfesten i bestyrelseslokalerne fortsætter. Børsen, 27. juni. S. 2-3.
71