For perioden ses det, at det gennemsnitlige antal bestyrelsesposter i alt (hvor tillidshvervet i den respektive virksomhed er talt med) har varieret mellem 33 til 38 poster. Formandsposter i alt varierer mellem 7 til 12 poster. Der er ikke n<strong>og</strong>en klar indikation på, hvad betydningen af dette er for den enkelte bestyrelse, andet end at der ser ud til at være en tendens til, at tallet er steget hen mod slutningen af perioden. Dette har måske ikke været så indlysende, da bestyrelsens størrelse som beskrevet er faldende over perioden. 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Antal bestyrelsesposter i alt 35,9 32,9 35,3 33,8 33,1 35,6 36,7 38,2 Antal formandsposter i alt 7,4 8,3 9,9 10,2 10,8 12,2 11,4 11,3 Antal bestyrelsesposter per medlem 5,6 5,0 5,3 5,3 5,3 5,6 6,1 6,7 Antal formandsposter per medlem 0,9 1,1 1,3 1,4 1,4 1,7 1,7 1,8 Antal bestyrelsesposter per medlem Large 4,6 4,2 4,4 3,9 4,7 4,9 5,1 5,2 Mid 5,4 4,7 5,1 5,1 5,3 5,4 6,5 6,4 Small 5,7 5,2 5,5 5,6 5,4 5,9 6,1 7,3 Antal direktionsposter per medlem Large 5,4 3,3 3,1 3,2 3,7 3,8 3,4 3,3 Mid 4,0 3,5 3,8 3,7 4,0 4,2 6,4 5,9 Small 3,2 3,3 3,2 3,3 3,5 4,0 4,9 6,1 Bestyrelsesformanden Antal poster per formand 7,9 8,0 8,2 8,4 7,9 8,3 8,1 9,4 Antal formandsposter per formand 1,8 2,1 2,6 2,8 2,8 2,9 2,7 3,4 Tabel 6.4 Oversigt over tillidshverv <strong>og</strong> direktionsposter Betragtes i stedet det gennemsnitlige antal formands- <strong>og</strong> bestyrelsesposter per medlem, der bestemmes som summen af den enkelte bestyrelses antal bestyrelsesposter <strong>og</strong> formandsposter delt med bestyrelsens størrelse, opnås samme billede. Over perioden er antallet af tillidshverv per medlem, herunder posten som formand, steget. Denne udvikling kan være modstridende med de argumenter, der lyder på, at bestyrelsens arbejdsopgaver har udviklet sig til udover kontrolfunktionen <strong>og</strong>så at omfatte funktionen som sparringspartner for direktionen. Lars Rohde, administrerende direktør hos ATP, skriver i 2003, at denne større arbejdsbelastning naturligt vil medføre en reduktion i antallet af bestyrelsesposter, det enkelte bestyrelsesmedlem kan bestride. 70 Udviklingen er ikke gået som Lars Rohde havde forventet, <strong>og</strong> en forklaring herpå skal måske findes i begrebet ”professionelle bestyrelsesmedlemmer”, som dækker over, at visse bestyrelsesmedlemmer har en portefølje af tillidshverv i forskellige firmaer, der hver især genererer et årligt bestyrelsesvederlag. Disse professionelle vil gerne have flere <strong>og</strong> bedre bestyrelsesposter, der øger renommeet <strong>og</strong> muliggør nye 70 Christensen, J.S. (2005), God selskabsledelse – dansk corporate governance set i sammenhæng. Forlaget Thomsen, København. S. 207. 57
fremtidige poster. Denne hypotese støttes af nedenstående graf der viser, at andelen af bestyrelsesmedlemmer med højst tre poster i alt er faldet over perioden, mens personer med ti eller flere tillidshverv er steget. 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 -3 4-9 10- Graf 6.5 Udvikling i medlemmernes antal tillidshverv Der er, som tabel 6.4 illustrerer, stor forskel på det gennemsnitlige antal tillidshverv, når selskaberne sammenlignes på markedsværdi. Tendensen går på, at der i selskaber med lavere markedsværdi er et højere gennemsnitligt antal poster end i selskaber med højere markedsværdi. Forklaringerne på dette kan dels findes i, at selskaber med lavere markedsværdi, som det vil blive belyst senere, betaler medlemmerne af bestyrelsen et gennemsnitligt lavere vederlag, hvormed folk i bestyrelsen vælger at have flere tillidshverv for at øge den personlige indkomst. En anden forklaring kan være, at der i de større selskaber er mere tidskrævende arbejdsopgaver forbundet med hvervet som bestyrelsesmedlem, hvorfor det ikke er muligt at besidde det tilsvarende antal af andre tillidshverv. En tredje mulighed er, at medlemmerne i de store selskabers bestyrelser ikke behøver så mange bestyrelsesposter, da tillidshvervene i de gode selskaber sikrer et positivt renomme <strong>og</strong> adgang til de andre lukrative bestyrelser. Fokuseres der i stedet på antal direktionsposter, fordelt på indeks, tegner der sig et lidt mere uklart billede, men overordnet har Small <strong>og</strong> Mid Cap selskaberne gennemsnitligt flere direktionsposter per bestyrelse, end det er tilfældet for Large Cap selskaberne. Dette kan igen henføres til, at de største selskaber oftest giver højere vederlag, hvorved man ikke behøver at have anden profession, herunder at være direktør, for at kunne leve af at sidde i bestyrelsen. Formændene i de danske børsnoterede selskaber har over perioden et gennemsnitligt højere antal formands- <strong>og</strong> bestyrelsesposter end det er tilfældet, når alle bestyrelsesmedlemmer betragtes. I snit ligger det samlede antal tillidshverv på 8-9 poster over perioden, mens de ofte sidder i mere end én formandsstol. Her ligger snittet på 2,6 formandsposter over perioden. Da udviklingen i disse tal ikke 58
- Page 1 and 2:
Ejerskabs- og bestyrelsesstrukturen
- Page 3 and 4:
1. Indledning .....................
- Page 5 and 6:
udover rollen som øverste styrende
- Page 7 and 8:
2. Teori Følgende afsnit indeholde
- Page 9 and 10: også ind og er medvirkende til at
- Page 11 and 12: Bankejerskab er ikke tilladt i USA
- Page 13 and 14: 2.4 Aktionærkoalitioner og kontrol
- Page 15 and 16: ningsproces i kraft af faglig viden
- Page 17 and 18: geholdenhed med at rekruttere branc
- Page 19 and 20: Derved reduceres kontrollen med dir
- Page 21 and 22: visse aktiers stemmeværdi forøges
- Page 23 and 24: elationer til de største ikke-bør
- Page 25 and 26: 3.2.2 Virksomhedsoplysninger Her er
- Page 27 and 28: Storaktionærmeddelelse - primær k
- Page 29 and 30: Denne paragraf var før 2007 endnu
- Page 31 and 32: Offentligt ejerskab, Selvejet, Fond
- Page 33 and 34: 3.5 Fejlkilder I forbindelse med op
- Page 35 and 36: For perioden er der i alt blevet in
- Page 37 and 38: ykket sig mærkbart over den period
- Page 39 and 40: 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006
- Page 41 and 42: konstant tendens over tid, med Smal
- Page 43 and 44: 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007
- Page 45 and 46: 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006
- Page 47 and 48: minoritetsaktionærer går glip af
- Page 49 and 50: 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006
- Page 51 and 52: Andelsselskaber Familieejerskab Fon
- Page 53 and 54: For den største aktionær, målt p
- Page 55 and 56: Gennemsnitlig størrelse af bestyre
- Page 57 and 58: som USA, UK og Frankrig. 69 For int
- Page 59: 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20
- Page 63 and 64: selskaber udgøres primært af sels
- Page 65 and 66: ikke er et tegn på, hvor lang tid
- Page 67 and 68: det arbejde, de udfører, jo mere v
- Page 69 and 70: Ser man på bestyrelsesformændene
- Page 71 and 72: derfor mere mening at betragte vari
- Page 73 and 74: Betragtes det gennemsnitlige bestyr
- Page 75 and 76: essourcerne, der kan allokeres til
- Page 77 and 78: ikke behøver en stor bestyrelse ti
- Page 79 and 80: har ingen oplyste aktionærer over
- Page 81 and 82: 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007
- Page 83 and 84: været meget stabil over tid. I ca.
- Page 85 and 86: stemme for forslag om aktieoptioner
- Page 87 and 88: ved det stabile ejerskab og den lan
- Page 89 and 90: mænd skaber ro og stabilitet og re
- Page 91 and 92: til +50 % eller omvendt. De samlede
- Page 93 and 94: Overordnet synes der omvendt at væ
- Page 95 and 96: • Olsen, J. K. (2008), Ingen plan
- Page 97 and 98: 11. Appendiks 11.1 Variable i datab
- Page 99 and 100: A-aktiekapital: Det samlede beløb
- Page 101 and 102: Formandsposter i ikke-børsnoterede
- Page 103 and 104: C. 2000 2001 2002 2003 2004 2005 20
- Page 105 and 106: H. 2000 2001 2002 2003 2004 2005 20
- Page 107: O. 2000 2001 2002 2003 2004 2005 20