Ejerskabs- og bestyrelsesstrukturen i Danmark: - Aarhus Universitet

More documents

Recommendations

Info

incitamentsaflønning. Det er endvidere tilfældet, at det gennemsnitlige faste bestyrelsesvederlag per medlem er højere i selskaber, som også benytter sig af incitamentsaflønning. Fordelt på markedsværdi og omsætning er det de største selskaber, som også har det højeste gennemsnitlige vederlag per medlem, hvilket synes at knytte sig til arbejdsomfanget hos disse bestyrelser. Dette understøttes af, at det samlede antal bestyrelsesposter per medlem, som beskrevet, også er lavere for de større selskaber. 7. Relationer mellem ejerskabs- og bestyrelsesstrukturen Efter at have behandlet ejerskabs- og bestyrelsesstrukturen hver for sig i de to foregående afsnit, vil de to områder i dette afsnit blive koblet sammen, for at undersøge mulige sammenhænge og se om ejerskabsstrukturen påvirker bestyrelsesstrukturen i de danske børsnoterede selskaber. Ejerskabsstrukturen vil i dette afsnit blive sat i forhold til bestyrelsens størrelse, sammensætning, udskiftning heri, samt hvorvidt de oplyste aktionærer er repræsenteret i bestyrelsen. Slutteligt relateres også aflønningen til ejerskabsstrukturen. 7.1 Ejerskabsstruktur og bestyrelsens størrelse Først betragtes sammenhængen mellem ejerstrukturen og bestyrelsens størrelse, da antallet af bestyrelsesmedlemmer repræsenterer aktionærernes interesser og rettigheder gennem kontrol med direktionen. 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Intet oplyst 6,7 6,9 6,7 6,9 7,1 5,8 5,4 5,0 -20 % 7,6 7,7 8,2 7,5 7,0 7,3 7,1 6,9 20-50 % 6,7 6,9 6,8 6,5 6,5 6,5 6,0 5,9 +50 % 7,1 7,0 7,0 7,0 6,9 6,9 7,2 6,8 Tabel 7.1 Stemmeandel største aktionær og bestyrelsens størrelse Bestyrelsens størrelse er vist i tabel 7.1 for de forskellige stemmeandele for den største aktionær. Det fremgår, at mens minoritetsejerskab, -20 %, er forbundet med de største bestyrelser, er et dominerende ejerskab, +50 %, forbundet med bestyrelsesstørrelser, der specielt i slutningen af perioden også ligger over størrelserne i det mellemste interval. Generelt er der intet entydigt at sige om stemmeandelene for den største aktionær og bestyrelsens størrelse. Man kan formode, at graden af indflydelse vil påvirke størrelsen i negativ retning, da en aktionær med kontrollerende indflydelse 73
ikke behøver en stor bestyrelse til at varetage dennes interesser. Dette er dog ikke tilfældet. I tabel 11.10 og 11.11 i appendiks er bestyrelsens størrelse angivet for den samlede oplyste stemmeandel og antal oplyste aktionærer og resultatet er, at virksomheder i det mellemste interval, hvor der i alt er oplyst mellem 20 og 50 % af stemmerne har de største bestyrelser, hvilket nok skal ses i lyset af, at de resterende stemmer flytter den største aktionær i intervallet -20 % op i mellemste kategori, når de samlede stemmer betragtes. 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Ingen ejer over 5 % 6,6 7,0 6,8 6,8 6,9 5,6 5,3 5,0 Familieejerskab 7,1 6,6 6,9 6,9 7,1 7,1 7,0 6,9 Fondsejerskab 8,7 9,0 8,7 8,6 8,3 8,4 8,0 7,6 Investeringsselskab 6,8 6,2 6,4 6,4 5,8 6,0 6,1 6,1 Offentligt ejerskab 9,3 12,0 12,0 11,5 9,0 - - - Pensionskasse 7,4 7,5 7,6 6,7 6,8 7,2 7,2 7,1 Privat ejerskab 5,7 5,9 5,8 5,8 5,5 5,8 5,4 5,2 Selvejet 8,0 7,5 6,0 3,0 8,5 6,0 - - Virksomhedsejerskab 6,9 7,0 6,9 6,7 6,9 7,1 6,6 6,2 Tabel 7.2 Type af største aktionær og bestyrelsens størrelse Det fremgår af ovenstående tabel, at der for de forskellige kategorier af storaktionærer er varierende bestyrelsesstørrelser. Offentligt ejede selskaber har de største bestyrelser, efterfulgt af fondsejede selskaber, som ofte har en del repræsentanter fra fonden siddende i bestyrelsen. De mindste bestyrelser findes i privatejede selskaber og i virksomheder, hvor den største aktionær er et investeringsselskab. Tabellen giver et indtryk af, at det i selskaber med stærke ejere (fondsejerskab) er tilfældet, at bestyrelsen spiller en mere markant rolle med flere bestyrelsesmedlemmer, mens det omvendte gør sig gældende i selskaber med svagere ejere, investeringsselskaber og private ejerskaber, hvor bestyrelsen spiller en mere indadvendt rolle. I offentligt ejede selskaber udnævnes offentlige repræsentanter til at sidde i bestyrelsen. 7.2 Ejerskabsstruktur og bestyrelsens sammensætning I selskaber, hvor den største aktionær er af udenlandsk nationalitet, er der en større repræsentation af udenlandske bestyrelsesmedlemmer, målt på andelen af udlændinge i forhold til den samlede bestyrelses størrelse. Således ligger den gennemsnitlige andel af udenlandske personer og svinger mellem 19 og 29 % i selskaber med udenlandsk storaktionær, mens andelen er væsentligt lavere i selskaber med ingen eller en dansk storaktionær. Der er to forklaringer på denne tendens. En forkla- 74
Page 1 and 2:
Ejerskabs- og bestyrelsesstrukturen
Page 3 and 4:
1. Indledning .....................
Page 5 and 6:
udover rollen som øverste styrende
Page 7 and 8:
2. Teori Følgende afsnit indeholde
Page 9 and 10:
også ind og er medvirkende til at
Page 11 and 12:
Bankejerskab er ikke tilladt i USA
Page 13 and 14:
2.4 Aktionærkoalitioner og kontrol
Page 15 and 16:
ningsproces i kraft af faglig viden
Page 17 and 18:
geholdenhed med at rekruttere branc
Page 19 and 20:
Derved reduceres kontrollen med dir
Page 21 and 22:
visse aktiers stemmeværdi forøges
Page 23 and 24:
elationer til de største ikke-bør
Page 25 and 26: 3.2.2 Virksomhedsoplysninger Her er
Page 27 and 28: Storaktionærmeddelelse - primær k
Page 29 and 30: Denne paragraf var før 2007 endnu
Page 31 and 32: Offentligt ejerskab, Selvejet, Fond
Page 33 and 34: 3.5 Fejlkilder I forbindelse med op
Page 35 and 36: For perioden er der i alt blevet in
Page 37 and 38: ykket sig mærkbart over den period
Page 39 and 40: 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006
Page 41 and 42: konstant tendens over tid, med Smal
Page 43 and 44: 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007
Page 45 and 46: 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006
Page 47 and 48: minoritetsaktionærer går glip af
Page 49 and 50: 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006
Page 51 and 52: Andelsselskaber Familieejerskab Fon
Page 53 and 54: For den største aktionær, målt p
Page 55 and 56: Gennemsnitlig størrelse af bestyre
Page 57 and 58: som USA, UK og Frankrig. 69 For int
Page 59 and 60: 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20
Page 61 and 62: fremtidige poster. Denne hypotese s
Page 63 and 64: selskaber udgøres primært af sels
Page 65 and 66: ikke er et tegn på, hvor lang tid
Page 67 and 68: det arbejde, de udfører, jo mere v
Page 69 and 70: Ser man på bestyrelsesformændene
Page 71 and 72: derfor mere mening at betragte vari
Page 73 and 74: Betragtes det gennemsnitlige bestyr
Page 75: essourcerne, der kan allokeres til
Page 79 and 80: har ingen oplyste aktionærer over
Page 81 and 82: 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007
Page 83 and 84: været meget stabil over tid. I ca.
Page 85 and 86: stemme for forslag om aktieoptioner
Page 87 and 88: ved det stabile ejerskab og den lan
Page 89 and 90: mænd skaber ro og stabilitet og re
Page 91 and 92: til +50 % eller omvendt. De samlede
Page 93 and 94: Overordnet synes der omvendt at væ
Page 95 and 96: • Olsen, J. K. (2008), Ingen plan
Page 97 and 98: 11. Appendiks 11.1 Variable i datab
Page 99 and 100: A-aktiekapital: Det samlede beløb
Page 101 and 102: Formandsposter i ikke-børsnoterede
Page 103 and 104: C. 2000 2001 2002 2003 2004 2005 20
Page 105 and 106: H. 2000 2001 2002 2003 2004 2005 20
Page 107: O. 2000 2001 2002 2003 2004 2005 20
show all

Ejerskabs- og bestyrelsesstrukturen i Danmark: - Aarhus Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?