Ejerskabs- og bestyrelsesstrukturen i Danmark: - Aarhus Universitet

More documents

Recommendations

Info

At direktionens tilstedeværelse i bestyrelsen har en entydig påvirkning på virksomhedens performance, er dog svær at eftervise. Rose regresserer i sin artikel fra 2003 Tobins Q på andelen af virksomhedens direktion, som også sidder med i bestyrelsen. Fortegnet er negativt men insignifikant, og forfatteren konkluderer i sammenligning med internationale studier, at relationen mellem insidere og økonomisk performance er svag. Konkluderes der på forholdet mellem de danske selskabers bestyrelsesstruktur og virksomhedens økonomiske performance, viser tabellerne og graferne kun svagt belæg for, at der er en egentlig sammenhæng mellem de to grupper. Dette kan dels forklares ved endogenitetsproblemet men også, at bestyrelser måske ikke er den væsentligste faktor i påvirkningen af virksomhedernes performance. Virksomheder, der ifølge anbefalingerne om god selskabsledelse har større fokus på skabelsen af aktionærværdi, tilvejebringer kun i svagt omfang bedre økonomiske resultater end tilsvarende andre virksomheder, der på visse områder halter efter anbefalingerne. 9. Konklusion Inspireret af den megen fokus der i medierne har været på god selskabsledelse, har denne opgave haft til formål at belyse ejerskabs- og bestyrelsesstrukturen i de danske børsnoterede selskaber via en empirisk deskriptiv tilgang. Formålet har således ikke været teoretisk at forklare strukturerne, men i højere grad at få belyst hvordan forholdene ser ud, og hvilken udvikling der har været heri. Danmark adskiller sig internationalt set ved at have en mellemting mellem det rene en- og tostrengede bestyrelsessystem, og i et marked med koncentreret ejerskab spiller fonde en langt større rolle modsat bankernes mere betydende rolle i det kontrolbaserede system. Ved at tage udgangspunkt i de lovgivningsmæssige oplysningspligter om ejer- og bestyrelsesforhold i virksomhederne er der for perioden 2000-07 udarbejdet en omfattende database. Ud fra denne er der foretaget fire separate undersøgelser af ejerskabs- og bestyrelsesstrukturen i Danmark. De danske børsnoterede selskaber har for perioden haft et gennemsnitligt antal oplyste aktionærer liggende på 2-3 aktionærer, hvor de større danske selskaber generelt har færre oplyste aktionærer, ligesom der sektorerne imellem også er forskelle. Over perioden har de samlede ejer- og stemmeandele udvist en svagt faldende tendens, hvor det endvidere i over 50 % af tilfældene gælder, at de samlede ejer- og stemmeandele er placeret i intervallet +50 %. Perioden igennem udvises der stor stabilitet, idet andelene på tidspunkt t-1 overvejende falder i samme ejer- og stemmeinterval på tidspunkt t. Der foregår kun få intervalskift og nærmest ingen, hvis der betragtes et hop fra -20 % op 87
til +50 % eller omvendt. De samlede stemmeandele udviser endvidere større stabilitet over tid end ejerandelene. For den største aktionær, målt på stemmeandele, har ejer- og stemmeandelene ligeledes været faldende over perioden. 70 % af virksomhederne er kontrolleret af én aktionær, når grænsen for kontrol sættes til 20 %, mens andelen falder til omkring 35-40 % over perioden ved en kontrollerende grænse på 50 % af stemmerne. Også for den største aktionær er der stor stabilitet i stemmeandelene over perioden. Virksomheds- og fondsejerskab er typisk de hyppigst oplyste største ejere, hvor fondene og pensionskasserne er hyppigere i de største selskaber, mens virksomheds- og investeringsselskaber oftere er de største kontrollerende ejere i de mindre selskaber. Blandt de største aktionærer er der årligt lav udskiftning. Over perioden ligger udskiftningen af de største aktionærer årligt mellem 8 og 14 %. Overordnet er pensionskasserne og investeringsselskaberne de hyppigst forekommende typer blandt selskabernes oplyste aktionærer, mens de på ejer- og stemmeandele ligger væsentligt lavere end i andre kategorier. Ejerandelene er endvidere større end stemmeandelene. Virksomheds- og fondsejerskab er i lavere grad repræsenteret, men har væsentligt større ejer- og stemmeandele. For disse ejertyper er stemmeandelene samtidig væsentlig større end ejerandelene, hvilket signalerer et andet motiv for investering i forhold til pensionskasser og investeringsselskaber. Undersøgelsen viser, at de danske børsnoterede selskaber over perioden har oplevet et fald i bestyrelsesstørrelsen med næsten et bestyrelsesmedlem, og at bestyrelserne oftest er af en størrelse på seks eller ni medlemmer. Andelen af selskaber, hvori direktionen er repræsenteret, er faldet fra den højeste andel på 19,3 % i 2001 til at udgøre lidt over 10 % i 2007. Set ud fra den synsvinkel kan bestyrelsernes uafhængighed således siges at være steget over perioden. Direktionen er hyppigere repræsenteret i mindre bestyrelser (op til seks personer). De danske selskaber forsøger gennem de, oftere benyttede, kortere valgperioder at sikre balancen mellem kontinuitet og fornyelse, idet muligheden ved de kortere perioder foreligger for mere regelmæssigt at ændre på sammensætningen. Bestyrelserne afholder oftest 5-8 eller 9-12 bestyrelsesmøder årligt. Disse mødefrekvenser vurderes at være passende til, at bestyrelserne som kontrolinstans har fingeren på pulsen og ved, hvad der foregår i virksomheden. Bestyrelsesmedlemmernes samlede antal af tillidshverv er over perioden steget, og tilsvarende er antallet af formandsposter per medlem fordoblet over perioden. Bestyrelsesmedlemmerne går således mod de direkte anbefalinger om ikke at besidde for mange tillidsposter i alt for derved at mindske tiden og ressourcerne, der kan allokeres til de enkelte tillidshverv. Størstedelen af alle medlem- 88
Page 1 and 2:
Ejerskabs- og bestyrelsesstrukturen
Page 3 and 4:
1. Indledning .....................
Page 5 and 6:
udover rollen som øverste styrende
Page 7 and 8:
2. Teori Følgende afsnit indeholde
Page 9 and 10:
også ind og er medvirkende til at
Page 11 and 12:
Bankejerskab er ikke tilladt i USA
Page 13 and 14:
2.4 Aktionærkoalitioner og kontrol
Page 15 and 16:
ningsproces i kraft af faglig viden
Page 17 and 18:
geholdenhed med at rekruttere branc
Page 19 and 20:
Derved reduceres kontrollen med dir
Page 21 and 22:
visse aktiers stemmeværdi forøges
Page 23 and 24:
elationer til de største ikke-bør
Page 25 and 26:
3.2.2 Virksomhedsoplysninger Her er
Page 27 and 28:
Storaktionærmeddelelse - primær k
Page 29 and 30:
Denne paragraf var før 2007 endnu
Page 31 and 32:
Offentligt ejerskab, Selvejet, Fond
Page 33 and 34:
3.5 Fejlkilder I forbindelse med op
Page 35 and 36:
For perioden er der i alt blevet in
Page 37 and 38:
ykket sig mærkbart over den period
Page 39 and 40: 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006
Page 41 and 42: konstant tendens over tid, med Smal
Page 43 and 44: 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007
Page 45 and 46: 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006
Page 47 and 48: minoritetsaktionærer går glip af
Page 49 and 50: 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006
Page 51 and 52: Andelsselskaber Familieejerskab Fon
Page 53 and 54: For den største aktionær, målt p
Page 55 and 56: Gennemsnitlig størrelse af bestyre
Page 57 and 58: som USA, UK og Frankrig. 69 For int
Page 59 and 60: 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20
Page 61 and 62: fremtidige poster. Denne hypotese s
Page 63 and 64: selskaber udgøres primært af sels
Page 65 and 66: ikke er et tegn på, hvor lang tid
Page 67 and 68: det arbejde, de udfører, jo mere v
Page 69 and 70: Ser man på bestyrelsesformændene
Page 71 and 72: derfor mere mening at betragte vari
Page 73 and 74: Betragtes det gennemsnitlige bestyr
Page 75 and 76: essourcerne, der kan allokeres til
Page 77 and 78: ikke behøver en stor bestyrelse ti
Page 79 and 80: har ingen oplyste aktionærer over
Page 81 and 82: 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007
Page 83 and 84: været meget stabil over tid. I ca.
Page 85 and 86: stemme for forslag om aktieoptioner
Page 87 and 88: ved det stabile ejerskab og den lan
Page 89: mænd skaber ro og stabilitet og re
Page 93 and 94: Overordnet synes der omvendt at væ
Page 95 and 96: • Olsen, J. K. (2008), Ingen plan
Page 97 and 98: 11. Appendiks 11.1 Variable i datab
Page 99 and 100: A-aktiekapital: Det samlede beløb
Page 101 and 102: Formandsposter i ikke-børsnoterede
Page 103 and 104: C. 2000 2001 2002 2003 2004 2005 20
Page 105 and 106: H. 2000 2001 2002 2003 2004 2005 20
Page 107: O. 2000 2001 2002 2003 2004 2005 20
show all

Ejerskabs- og bestyrelsesstrukturen i Danmark: - Aarhus Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?