Ejerskabs- og bestyrelsesstrukturen i Danmark: - Aarhus Universitet

More documents

Recommendations

Info

fattelsen, at de indsamlede observationer giver et generelt billede af forholdene i de danske børsnoterede selskaber. I henhold til anbefalingerne gik disse som nævnt oprindeligt på, at valg til bestyrelsen ikke måtte gælde i længere end tre år, at der årligt skulle være dele af bestyrelsen på valg, og at den samlede valgte periode for et medlem ikke måtte overskride 9 år. Dette er senere modificeret til, at medlemmer bør være på valg hvert år for at kunne sikre, at der er balance mellem fornyelse og kontinuitet, ved at aktionærerne løbende kan tage stilling til bestyrelsens sammensætning. De danske børsnoterede selskaber har over perioden opfyldt disse anbefalinger ved, at det i størstedelen af tilfældene er gældende, at valgperioden er 1 år. Det ses også af tabel 6.3, at andelen af selskaber med en etårig valgperiode er øget marginalt, hvilket er sket på bekostning af de to- og fireårige perioder. Andelen af treårige valgperioder er også gået svagt frem, og oftest lyder forklaringen i årsregnskaberne på, at selskabet ”ikke følger anbefalingen på dette område, da det efter selskabets vurdering er i strid med behovet for at sikre kontinuitet.” Det er primært finansielle selskaber, der trækker op i statistikken over længere valgperioder, hvilket skyldes, at det i mange små pengeinstitutter som beskrevet er gældende, at bestyrelsen vælges ud fra repræsentantskabet, hvor det er reglen, at valgperioden er fire år. 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 1 59,0% 60,7% 61,1% 60,9% 60,4% 60,2% 58,3% 61,3% 2 19,0% 17,8% 17,7% 17,3% 18,0% 17,7% 18,7% 15,3% 3 11,0% 11,2% 10,6% 11,8% 11,7% 11,5% 12,2% 12,9% 4 11,0% 10,3% 10,6% 10,0% 9,9% 10,6% 10,8% 10,4% Tabel 6.3 Fordeling af valgperioder Med hensyn til mødefrekvens gik den første anbefaling på, at der som minimum skulle afholdes fem årlige bestyrelsesmøder. Denne minimumsanbefaling er dog senere blevet revurderet til kun at lyde på, at bestyrelsen i henhold til en fastlagt mødeplan mødes med jævne mellemrum og efter behov. Det fremgår af nedenstående graf, at den hyppigst forekomne mødefrekvens er intervallet 5- 8 årlige møder efterfulgt af 9-12 møder. Kun få selskaber har over perioden holdt fire eller færre årlige møder, mens det i den anden ende af skalaen er karakteristisk, at det er banker og forsikringsselskaber, der primært hiver op i statistikken med 13-16 og 17+ årlige møder. 55
100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 -4 5-8 9-12 13-16 17+ Graf 6.4 Fordeling over mødefrekvensen inddelt i mødeintervaller Der er således en indikation på, at selskaberne har en mødestruktur, der er i overensstemmelse med anbefalingerne herom, hvor der er fastlagt en mødekalender, der tilgodeser bestyrelsernes behov for jævnligt at mødes. Det er dog ønskeligt, at endnu flere selskaber i fremtiden oplyser om antallet af møder i årsregnskabet for statistikkens skyld. 6.4 Bestyrelsesmedlemmers antal af tillidsposter For at bestyrelsen kan allokere den nødvendige mængde tid og ressourcer til bestyrelseshvervet, er det vigtigt, at forholdene hertil rent faktisk er opfyldte. Derfor er der i anbefalingerne, som beskrevet i teoridelen, sat mål op for, hvor mange andre tillidshverv et bestyrelsesmedlem bør have, så dette stadig kan sætte sig ind i den enkelte virksomheds situation, forberede sig på bestyrelsesmøder og aktivt byde ind under møderne. I databasen er denne problemstilling søgt belyst ved, for hvert bestyrelsesmedlem, at notere de årlige tillidshverv i de respektive børsnoterede selskaber samt angive det totale antal poster i ikke-børsnoterede selskaber. Når data trækkes ud, er det vigtigt, at man er opmærksom på, at antallet af poster i de børsnoterede selskaber aggregeres for det enkelte bestyrelsesmedlem, inden antallet af poster i de ikke-børsnoterede selskaber tilføjes. Dette gøres for, at det samme B_ID ikke går igen flere steder. Derfor skal dataoplysninger på de enkelte bestyrelsesmedlemmer først behandles, inden man bagefter kan trække de årlige virksomhedsobservationer ud, hvor der så summeres det antal af tillidsposter, som er blevet beregnet for de enkelte bestyrelsesmedlemmer. Hvis dette ikke er blevet gjort, vil konsekvensen blandt andet være, at beskrivelsen af antallet af formændenes tillidshverv vil inkludere den samme formand flere gange for det pågældende år, såfremt personen sidder som formand i flere børsnoterede selskaber. Dette har over perioden været tilfældet for en del formænd. 56
Page 1 and 2:
Ejerskabs- og bestyrelsesstrukturen
Page 3 and 4:
1. Indledning .....................
Page 5 and 6:
udover rollen som øverste styrende
Page 7 and 8: 2. Teori Følgende afsnit indeholde
Page 9 and 10: også ind og er medvirkende til at
Page 11 and 12: Bankejerskab er ikke tilladt i USA
Page 13 and 14: 2.4 Aktionærkoalitioner og kontrol
Page 15 and 16: ningsproces i kraft af faglig viden
Page 17 and 18: geholdenhed med at rekruttere branc
Page 19 and 20: Derved reduceres kontrollen med dir
Page 21 and 22: visse aktiers stemmeværdi forøges
Page 23 and 24: elationer til de største ikke-bør
Page 25 and 26: 3.2.2 Virksomhedsoplysninger Her er
Page 27 and 28: Storaktionærmeddelelse - primær k
Page 29 and 30: Denne paragraf var før 2007 endnu
Page 31 and 32: Offentligt ejerskab, Selvejet, Fond
Page 33 and 34: 3.5 Fejlkilder I forbindelse med op
Page 35 and 36: For perioden er der i alt blevet in
Page 37 and 38: ykket sig mærkbart over den period
Page 39 and 40: 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006
Page 41 and 42: konstant tendens over tid, med Smal
Page 43 and 44: 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007
Page 45 and 46: 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006
Page 47 and 48: minoritetsaktionærer går glip af
Page 49 and 50: 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006
Page 51 and 52: Andelsselskaber Familieejerskab Fon
Page 53 and 54: For den største aktionær, målt p
Page 55 and 56: Gennemsnitlig størrelse af bestyre
Page 57: som USA, UK og Frankrig. 69 For int
Page 61 and 62: fremtidige poster. Denne hypotese s
Page 63 and 64: selskaber udgøres primært af sels
Page 65 and 66: ikke er et tegn på, hvor lang tid
Page 67 and 68: det arbejde, de udfører, jo mere v
Page 69 and 70: Ser man på bestyrelsesformændene
Page 71 and 72: derfor mere mening at betragte vari
Page 73 and 74: Betragtes det gennemsnitlige bestyr
Page 75 and 76: essourcerne, der kan allokeres til
Page 77 and 78: ikke behøver en stor bestyrelse ti
Page 79 and 80: har ingen oplyste aktionærer over
Page 81 and 82: 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007
Page 83 and 84: været meget stabil over tid. I ca.
Page 85 and 86: stemme for forslag om aktieoptioner
Page 87 and 88: ved det stabile ejerskab og den lan
Page 89 and 90: mænd skaber ro og stabilitet og re
Page 91 and 92: til +50 % eller omvendt. De samlede
Page 93 and 94: Overordnet synes der omvendt at væ
Page 95 and 96: • Olsen, J. K. (2008), Ingen plan
Page 97 and 98: 11. Appendiks 11.1 Variable i datab
Page 99 and 100: A-aktiekapital: Det samlede beløb
Page 101 and 102: Formandsposter i ikke-børsnoterede
Page 103 and 104: C. 2000 2001 2002 2003 2004 2005 20
Page 105 and 106: H. 2000 2001 2002 2003 2004 2005 20
Page 107: O. 2000 2001 2002 2003 2004 2005 20
show all

Ejerskabs- og bestyrelsesstrukturen i Danmark: - Aarhus Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?