Ejerskabs- og bestyrelsesstrukturen i Danmark: - Aarhus Universitet

2. Teori
Følgende afsnit indeholder en teoretisk analyse af aktionærerne og bestyrelsernes roller. Der vil
først blive fokuseret på aktionærernes rolle i virksomhederne, og hvorledes forskellige typer af ejere
har forskellige motiver for at holde ejerandele i selskaberne. Dernæst følger en gennemgang af forskellige
begrænsninger i aktionærernes rettigheder, og hvilke implikationer dette har. Analysen af
aktionærerne slutter af med et afsnit om aktionærkoalitioner og kontrol med selskabet. Bestyrelsens
rolle vil dernæst blive gennemgået med fokus på, hvad bestyrelserne egentlig bidrager med og
hvordan udviklingen i bestyrelsens opgaver har formet sig. Endelig sættes de danske forhold i relation
til udlandet og der belyses kort, hvorledes de danske bestyrelsers og aktionærers roller i lovgivningen
og anbefalingerne om god selskabsledelser er udformet.
2.1 Aktionærernes rolle i selskaberne
Ifølge Debreu (1959) bør virksomhedens ejerskab i en idealøkonomi overordnet ikke have en betydende
rolle. Årsagen hertil er antagelsen om, at virksomhedernes ejere søger profitmaksimering
uanset ejerskabsformen, og at ejerskabet således udelukkende har betydning for formue- og indkomstfordelingen.
1 I den virkelige verden er der tre hovedproblemer, som er medvirkende til, at
førnævnte idealøkonomi ikke agerer på den ønskede måde.
For det første gør de personer, der er ansat af aktionærerne, ikke nødvendigvis det de er ansat til,
men fristes i stedet til at pleje egne interesser. Denne klassiske principal-agent problemstilling med
separationen af ejerskab og ledelse kan medføre, at aktionærernes interesser ikke varetages. Såfremt
ledelsen selv er ejere, burde dette øge incitamenterne til at skabe værdi for resten af aktionærerne.
Ifølge Jensen og Meckling (1976) er dette ideelt, da ledelsens privatforbrug af virksomhedens ressourcer
mindskes ved stigende andele. Derved destrueres der mindre værdi for eksterne aktionærer.
Ledelsens risiko stiger dog som følge af øgede andele, og store andele fører ifølge Mørck et al.
(1988) til en negativ forskansningseffekt, hvor handlemulighederne reduceres, og den risikoaverse
ledelse i stedet vil ekspropriere mindre aktionærer ved at modsætte sig krav fra disse. Værdiskabelsen
er altså teoretisk en konkav funktion af ledelsesejerskabet.
For det andet flyder informationen ikke frit i virksomhederne. Nogle aktionærer ved mere end andre,
og ofte vil de informerede tilbageholde eller være selektive i den information, der udsendes.
1 Pedersen, T., Strandskov, J., Thomsen, S. (2002), Ejerskab og indflydelse i dansk erhvervsliv. Magtudredningen, Aarhus
Universitet, Århus. S. 20.
4