INDHOLD - Herning Kirkes Drengekor

som en ventil for indre konflikter og følelser, der ikke kan komme ud på andre
måder. Denne sangertype kan derfor karakteriseres som ”overlevelses-
sangeren.” 326
3. ”Sang som opfyldelse af andres forventninger” 327 Denne type bruger sangen
til at opnå accept og kærlighed fra andre og glider selv i baggrunden: ”Jeg er
kun noget, fordi jeg er dygtig – ikke fordi jeg bare er mig.” 328
Eken mener, at sangere fra kategori 2, ”Sang som nødvendig frigørelse af personligheden”,
udgør langt den største del af alle sangere. Dette er interessant i forbindelse
med vores tese om sammenhængen mellem psyke og stemme, idet der åbenlyst er
mere på spil end blot stjernedrømme, når man investerer så meget af sig selv i projektet.
Tinge er ligeledes inde på, at stemmen fungerer som en slags ventil for emotionerne.
329 Når man synger, synger man på et instrument, som er præget af levet liv,
men via sangen og musikken får man mulighed for at frisætte bunden emotionel
energi, og sang kan på denne måde virke forløsende.
8.5. Sammenfatning
Vi har således redegjort for, hvordan stemmen kan ses som udtryk for psyken.
Stemmen består af forskellige parametre, som hver især har psykologiske aspekter
tilknyttet, og det er derfor muligt at foretage en analyse af et menneskes psykologiske
tilstand udfra stemmen. For sanglærere betyder det, at man kan få en dybere
indsigt i psykologiske problemstillinger og dermed forståelse for, hvad der eksempelvis
ligger til grund for elevens forbehold eller angst for at udføre en øvelse. Således
har man som sanglærer mulighed for at få en bredere tilgang til arbejdet med instrumentet.
En sanger er sit instrument, hvilket kan være sårbart, da der er mange forskellige
faktorer der kan indvirke på instrumentets konstitution. Alene forestillingen om en
emotion skaber en muskelaktivitet. En væsentlig følelse, der kan indvirke på instrumentet
er angst, der kan have mange forskellige årsager, og medføre at åndedrættet
326 Eken 1998, p. 29.
327 Ibid., p. 35.
328 Ibid., p. 35.
329 Tinge 1986, p. 25.
103