INDHOLD - Herning Kirkes Drengekor

5.5.3.3. Flow
Eken definerer flow, som: "den luftmængde, der slipper ud gennem stemmelæberne
pr. sekund" 147 . Stemmelæbernes åbnefase er lang, og svingningshastigheden er lav
i forbindelse med dybe toner, og på denne måde kan der strømme en stor mængde
luft ud pr. svingning. Ved høje/lyse toner er svingningshastigheden hurtigere og åbnefasen
kortere, således at mængden af luft, der strømmer ud pr. svingning er mindre.
Men da der er flere svingninger pr. sekund i forbindelse med høje/lyse toner vil
den samlede mængde af luft, der strømmer igennem stemmelæberne pr. sekund
være nogenlunde identisk med luftmængden ved de dybe toner. Det er vigtigt, at
man tænker på den udadgående luftstrøm som ‘et konstant strøg’ (som et buestrøg
på en violin), og det er det, der forstås ved begrebet "at synge på flowet". 148
Der er altså tale om en luftgennemstrømning i kroppen, der er konstant, og som er
væsentlig for, at lyden kan komme ud af kroppen. Har man oplevet ‘at synge på flowet’,
ved man, at det ligeledes er forbundet med stor frihed. Dette hænger måske
sammen med denne gennemiltning af kroppen, og hvordan dette påvirker mennesket
psykisk og fysisk. Dette vil vi komme nærmere ind på i kapitlet ‘Krop og psyke’. Indånding
kaldes som nævnt inspiration. Og det er interessant at ordet inspiration forbindes
med ”[…] guddommelig indgivelse; pludselig opstået følelse af løftelse og begejstring;
stimulering til kunstnerisk skaben o.l.” 149 Dette kan tyde på, at vejrtrækningen
har betydning for lydgivningen på flere planer. Journalisten og forfatteren Daniel
Goleman beskriver i bogen ‘Følelsernes intelligens’ flow som værende:
”[…] en tilstand, hvor mennesker bliver helt opslugt af det, de foretager sig, hvor de retter en
udelt opmærksomhed mod opgaven, og hvor deres bevidsthed smelter sammen med deres
handlinger. Flow-tilstanden afbrydes naturligvis, hvis man reflekterer for meget over, hvad der
sker […]”. 150
Derudover forbinder han flow med ord som glæde og spontanitet og en maksimal
udnyttelse af følelserne. Således bliver begrebet flow både anvendt i en teknisk forstand
(Eken) og en psykologisk/spirituel forstand (Goleman), hvilket er yderst interessant
og relevant i forbindelse med sang, da disse to betegnelser er tæt forbundne.
Man kan forestille sig, at når man har tilegnet sig sangmaterialet rent teknisk, dvs.
både i relation til støtten, teksten, melodien etc., og skal til at tolke og give et troværdigt
og rørende udtryk, således synger på flowet (Eken), og derigennem kommer i
147 Eken 1998, p. 47.
148 Ibid., p. 47.
149 Gyldendals fremmedordbog, 1960, p. 176.
150 Goleman, Daniel: Følelsernes intelligens, 1998, p. 135.
44