INDHOLD - Herning Kirkes Drengekor
INDHOLD - Herning Kirkes Drengekor
INDHOLD - Herning Kirkes Drengekor
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
vet indarbejdet, viser der sig forskellige måder at arbejde videre på. Støttemuskulaturen<br />
anvender vi ligeledes, når vi griner og græder, og den fungerer således naturligt<br />
og uden anstrengelse i hverdagen i forbindelse med at give sig hen til en følelse.<br />
Hvis man kan opnå den tilstand af flow, som Goleman beskriver, kan det medføre, at<br />
ens støtte automatisk bliver iværksat. Denne tilstand er en frihed, som både bunder i<br />
en sangteknisk bevidsthed og evne til at give sig hen til sine følelser eller noget større<br />
end én selv. Der findes mange eksempler på sangere, der er teknisk dygtige, men<br />
som ikke formår at tilføre sangen et troværdigt udtryk, fordi de ikke tør at slippe kontrollen.<br />
Ligeledes findes der mange eksempler på det omvendte; sangere, hvor udtrykket<br />
er rørende, men hvor der mangler et teknisk fundament. En god sanglærer<br />
må, i vores øjne, være opmærksom på denne problematik, idet den indeholder arbejde<br />
med både krop, psyke og stemme.<br />
10.2. Eleven som individ<br />
De fleste tale- og sangpædagoger er enige om, at man må se hver enkelt elev som<br />
et individ og tage udgangspunkt i dette. Eken har udviklet en diagnosemetode til at<br />
undersøge, hvilken elev man står overfor. Denne metode anvender hun i sin undervisning<br />
på konservatoriet, men den er ligeledes anvendelig i forhold til sangundervisning<br />
af teenagepiger. Metoden består af elementerne:<br />
1. spørge<br />
2. lytte<br />
3. se<br />
Ad. 1. Det er vigtigt at indsamle oplysninger om, hvordan eleven bruger sin stemme<br />
til daglig, om talestemmen hurtigt bliver træt eller omvendt, om eleven har mange<br />
halsbetændelser og forkølelser, om eleven øver sig dagligt etc.<br />
Ad. 2. Man skal lytte efter talestemmen i forhold til f.eks. latterfunktionen. Latteren<br />
vidner om stemmens spontane muligheder, og hvis eleven har en højtliggende latter<br />
og en dybtliggende talestemme, er det højst sandsynligt talestemmen, der har en<br />
uharmonisk brug, da denne bliver påvirket af opvæksten i langt højere grad end latteren.<br />
Ved en sådan tilgang kan man få en fornemmelse af elevens naturlige stemme.<br />
Desuden er det vigtigt at lytte til talestemmen i forhold til sangstemmen, da der lige-<br />
113