INDHOLD - Herning Kirkes Drengekor

11.2.2.4. Harmonic timbre & Articulation
(Resonatoriske forhold og artikulation)
Annas artikulation er ikke særlig tydelig, men hun synes ikke at have nogen problemer
med at åbne munden, og hendes indstilling kan karakteriseres som den af
Newhams tre indstilinger (fløjte, klarinet og saxofon), han betegner som ’klarinet’. Det
virker ikke, som om der er nogen spændinger i kæben.
[6.34] Et eksempel på, at Anna er god til at åbne munden.
11.2.2.5. Nasality & Free air
(Nasalitet og luftfyldthed)
Annas stemme er luftig og har desuden karakter af lillepige-twang (jf. ‘Mutation’).
Hendes artikulation er, som nævnt ovenfor, ind imellem utydelig, og dette skyldes
bl.a., at der kommer for meget luft ud gennem næsen og stemmen derfor får en nasal
karakter. Moses forklarer dette ved, at teenageres bløde gane ofte er slap, hvilket
medfører, at der er åbent til næsen, så de snøvler (jf. ‘Psyke og stemme’). Såkaldtåben
twang. Som nævnt under gennemgangen af parametret nasalitet, øger man
ideelt stemmelæbekompressionen, når man twanger, og det anvendes ofte som
kompensation for en adduktions-insufficiens, hvilket er tilfældet her.
11.2.2.6. Attack & Disruption
(Ansats og mislyd)
Annas ansatser er bløde og luftfyldte og kan karakteriseres som glide- eller slagansatser
(jf. ’Åndedrættet’). Hun anvender ingen mislyde i sit stemmeudtryk og der forekommer
ingen ubevidste.
11.2.3. Kropskonstitution
Vi har nu afsluttet gennemgangen af Newhams stemmeparametre i forhold til vores
analyse, og følgende vil vi se nærmere på, hvordan kropslige aspekter påvirker
stemmen. Som nævnt i introduktionen til analyserne anvender vi i beskrivelserne af
de analyserede sangere hovedsageligt Alexander Lowen og Susanna Eken som kilder.
11.2.3.1. Kropstype/arbejdsstilling
Annas kropskonstitution er et tydeligt eksempel på en ”overgangskrop”. Man kan til
dels stadig ane barnets åbne brystkasse og lodlinen i kroppen (jf. ‘Åndedrættet’),
124