INDHOLD - Herning Kirkes Drengekor

Vi fokuserer ligeledes på sangundervisning, og vi vægter de psykologiske faktorer
højt. Da Newham har en meget detaljeret metode til analyse af forholdet mellem psyke
og stemme, har vi valgt at benytte os af denne. De to forfattere supplerer således
hinanden udmærket.
Specialets emneområde koncentrerer sig om sangundervisning af teenagepiger,
og vores analyseobjekt er derfor videooptagelser af sådanne situationer. Dette skyldes,
at det visuelle spiller en stor rolle i dette speciales kontekst. Efter videooptagelserne
kontaktede vi lærerne for at få deres vurdering af, i hvor høj grad kameraet
påvirkede eleverne. Camilla Tiedt mente ikke, at Anna var specielt påvirket af, at der
var kamera tilstede, med den undtagelse at Anna gjorde sig lidt mere umage end hun
plejer for at udføre øvelserne korrekt. For Sofies vedkommende mente Camilla ligeledes
ikke, at der var den store forskel på, om det var et kamera eller et spejl, der var
i rummet, men at hun måske var en anelse mere selvbevidst end normalt. Hun påpegede,
at årsagen til dette også kunne være, at Sofie havde en veninde til at stå udenfor
vinduet. Nana La Cour Jacobi udtalte, at især Charlotte reagerede på kameraet,
men at hun ofte prøver at ”fnise sig udenom”, da hun generelt er genert og usikker.
Hun mente ikke, at Line var specielt påvirket.
Vi må således regne med en vis fejlmargin i forhold til normalen. Afvigelserne synes
dog ikke at være større, end at optagelserne fint kan anvendes til at afdække
nogle karakteristika ved pigernes reaktionsmønstre og deres tilgang til sangundervisningen.
Vi er fuldt bevidste om, at vores analyser vægter kvalitet frem for kvantitet,
og hvilke problemstillinger dette kan medføre. Vi prioriterer det teoretiske materiale,
da vi finder det væsentligt at etablere et fundament for forståelsen af, hvad der faktisk
sker i praksis. Man kan hævde, at analysematerialets omfang øger risikoen for
ensidighed, men vores udgangspunkt for specialets emnevalg har, som nævnt, været,
at vi, grundet vores erfaringer som undervisere i bl.a. musikskolen, har haft en
opfattelse af, at man som sanglærer for teenagepiger står overfor en speciel problematik
som følge af periodens turbulens. Analysanderne udgør et repræsentativt udvalg
af periodens faser, og udfra iagttagelserne mener vi, at man kan udlede generelle
fakta om sammenhængen mellem krop, psyke og stemme og pigers mutationsstemmer,
i kraft af at de var præget af de samme problemstillinger, såsom luftfyldte
stemmer, manglende jordforbindelse, uhensigtsmæssig arbejdsstilling m.m. Vores
redegørelser, både teoretisk og praktisk, fortæller, at der er en sammenhæng mellem
teenagepigens stemmefunktion og hendes psykosomatiske tilstand, men i og med
162