INDHOLD - Herning Kirkes Drengekor

det derfor essentielt at være bevidst om de psykosomatiske processer og samtidig
erkende, at man ikke skal udfylde psykologens rolle.
Gennem vores egne erfaringer med teenagepiger og via vores analyser er det tydeligt,
at pigernes stemmer bliver både renere, mere klangfulde og udtryksfulde, når
man arbejder med pigerne som et samlet hele frem for at symptombehandle de enkelte
funktioner. Nana La Cour Jacobis undervisning (jf. ’Charlotte og Line’) kan fremhæves
som et godt eksempel på en holistisk arbejdsmetode; der er tid og plads til at
samle instrumentet. De anvendte kilder til specialet har ligeledes alle været inde på,
at der er en afgørende sammenhæng mellem sjæl (psyke) og krop (soma). Via en
holistisk undervisningsmetode har man som sanglærer adgang til at bygge en ny suveræn
lydgiver; netop i kraft af, at den suveræne lydgiver er en samlet krop-psykestemme-enhed.
I lyset af den ovennævnte diskussion om, hvorvidt man skal undervise
i mutationsfasen, kan man betone, at hvis man undlader at undervise piger i denne
periode, mister man ligeledes muligheden for at genopbygge denne nye suveræne
lydgiver. Hertil er det ligeledes et spørgsmål, om det er muligt indenfor de rammer
musikskolen tilbyder. I kommunale musikskoler varer sangtimerne generelt 20-30
minutter pr. elev, og man har derfor ikke de samme muligheder for at ”samle” eleven
kropsligt og mentalt, som ved en længerevarende undervisning som eksempelvis
Nana La Cour Jacobis. Da man i musikskolens forum netop har at gøre med en aldersgruppe,
for hvem det er en tidskrævende proces at skabe jordforbindelse og fokus,
kan den knappe tid være problematisk.
Det skal dog understreges, at det ikke er alle teenagepiger, der er degenererede
og at nogle slipper nemt igennem perioden. I den henseende er det interessant at
både Ida Koch og Margrete Enevold er af den opfattelse, at perioden er problematisk,
men at man ikke skal udtrykke dette overfor pigerne (jf. ’Mutation’).
12.4. Giver begrebet den 2. fødsel mening?
I løbet af specialet har vi omtalt teenagepigers mutation som værende præget af fysisk
og psykisk ubalance. I den forbindelse er spørgsmålet, om hvorvidt piger overhovedet
har en mutationsproblematik, relevant.
I kapitlet ‘Mutation’ erfarede vi, at overgangsperioden for teenagepiger er en turbulent
og omskiftelig proces, med såvel fysiske som psykiske ændringer. Disse forandringer
fordrer en eksistensproblematik, der bevirker at pigerne adskiller hoved og
160