INDHOLD - Herning Kirkes Drengekor
INDHOLD - Herning Kirkes Drengekor
INDHOLD - Herning Kirkes Drengekor
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
digvis har tænkt sig at omdanne undervisningen til terapisituationer, kan man også få<br />
noget ud af at sætte sig ind i hans teorier. Vi vil derfor gennemgå udvalgte dele af<br />
Newhams system, som vi mener er væsentlige at være opmærksomme på i stemmearbejdet;<br />
Voicework.<br />
VMT er resultatet af Newhams beskæftigelse med stemme, åndedræt, krop og<br />
psyke. Systemet har rødder i psykoterapien, sangrelaterede teknikker og lydproduktion<br />
i øvrigt. Newham nævner, at Freuds arbejde med samtaleterapi (’the talking cure’)<br />
har haft stor betydning for udviklingen af ’the singing cure’. Især ovennævnte forestilling<br />
om forløsning af psykiske aflejringer gennem katharsisoplevelser er afgørende<br />
for Newham (jf. afsnittet om Paul J. Moses). I årenes løb er der blevet forsket i<br />
stemmens evne til at udtrykke psykologiske aspekter af menneskets sind. 294 Freud<br />
overså, ifølge Newham, en meget væsentlig ting i katharsis arbejdet, nemlig stemmens<br />
betydning for terapien. Han arbejdede med et begreb, han kaldte ”letting off<br />
steam”, som var hans karakteristik af de nonverbale udtryk, der eksempelvis kan være<br />
”[…] yelling, screaming, laughing or crying” 295 , men som udtrykkets ordlyd angiver,<br />
tilegnede han det ikke mere betydning end blot "at lukke damp ud"; en nødvendig<br />
energiudladning. Freud var altså med til at skabe en bevidsthed omkring det vokale<br />
udtryk, men anså ikke selve lyden som specielt afgørende for den healende proces.<br />
Wilhelm Reich (jf. ’Krop og psyke’) genoptog Freuds katharsis-tanke, men en væsentlig<br />
forskel var, at Reich var uenig med Freud omkring det vokale udtryks betydning:<br />
”Because Reich believed that the manifestations of this dynamic were psycho-physical, he also<br />
believed that a successful therapeutic process would have to be psycho–physical too. For this<br />
reason, Reich attacked the purely verbal strategy of Freud’s work. For Reich, the nature of a<br />
patient’s repressions, problems and resistances could not be ascertained or dissolved by the<br />
words he or she spoke. Rather, the therapist had to physically investigate the movements of the<br />
body and, by manipulation of, and direct contact with, the muscles, ventilate pent-up energy. 296<br />
Som tidligere nævnt arbejdede Reich især med gennem åndedrættet at give slip på<br />
fastlåste følelser, fordi han anså det at hæmme vejrtrækningen som en ubevidst måde<br />
at fastholde sig selv i en bestemt psykisk tilstand. Alexander Lowen er ligeledes<br />
opmærksom på stemmens signaler i et terapeutisk forløb:<br />
294 Newham 1998, p.182 – 184.<br />
295 Ibid., p.184.<br />
296 Ibid., p.196.<br />
297 Lowen 1988, p. 298.<br />
”Jeg er ikke nogen autoritet i spørgsmålet om stemmen, men i mit arbejde som psykiater er jeg<br />
meget opmærksom på patienternes stemmeføring. Jeg bruger min forståelse af stemmen efter<br />
bedste evne, når jeg stiller en diagnose, men også terapeutisk. Hvis patienten skal genvinde sit<br />
fulde potentiale for selvudtryk, må han også kunne bruge sin stemmes hele register og med alle<br />
følelsesnuancer. Hvis en følelse blokeres, påvirkes den lydlige udtryk.” 297<br />
92