INDHOLD - Herning Kirkes Drengekor

den samme lærer, i modsætning til idealistens elever, der alle lyder ens. Idealisten
planlægger sin sanglektion til mindste detalje og følger denne plan til punkt og prikke
i selve undervisningssituationen. Dette giver hende kontrol over forløbet, men samtidig
overses muligheder for at behandle problemer, der opstår undervejs. For idealisten
er den skønne lyd ikke nødvendigvis den sunde lyd; ”Students may come away
from rehearsals or performances with voices roughened from artificial strivings toward
perfection.” 363 Dette ville være utænkeligt for realisten, for hvem en sund
stemmebrug er en betingelse for klanglig skønhed. 364 Idealistens metode er for de
elever, der søger den absolutte autoritet,og som er deres egen værste kritiker;”[…]
the students generally blame themselves for failures to reach the ideal” 365 , men Jones
skriver ikke noget om, hvilken elevtype, der søger den realistiske lærer.
Man kan karakterisere den idealistiske lærer som resultatorienteret, overfor den
realistiske som procesorienteret. I kapitlet ‘Krop og stemme’ beskrev vi, hvordan en
resultatorienteret tankegang kan virke hæmmende på udviklingen, hvorimod en procesorienteret
tankegang virker fremmende. Især i forbindelse med teenagere, hvor
kontrol er et nøgleord, og hvor alting er meget sort eller hvidt; enten er man den dårligste
eller man er den bedste. Der er ikke nogen neutral zone. Derfor mener vi, det
må være sanglærerens rolle at forsøge at ændre denne forestilling i undervisningssituationen
og få eleven til at forsøge at udføre en øvelse i stedet for at give op, fordi
hun ikke ”lyder perfekt”.
Idealisten og realisten er altså hinandens modpoler, men samtidig komplementerer
de hinanden, idet de begge er stereotyper. Man kan sammenligne den idealistiske
lærer med det, Eken kalder den dominerende pædagog, hvor nøgleordene ligeledes
er autoritet, lydighed og respekt. Hun skriver, at den elevtype, der passer bedst
til denne slags lærer, er en elev, der i forvejen har stor selvtillid og personlighed og
som derfor ikke lader sig skræmme af lærerens dominerende væremåde. Sartere
elever vil derimod få store problemer i denne relation, idet de kan tolke lærerens signaler,
som om der stilles alt for store forventninger til deres talent, hvilket kan medføre
præstationsangst. 366 Ud over den dominerende pædagog, nævner hun to andre
pædagogtyper: den overvenlige pædagog, der har for stor omsorg og den eftergivende
pædagog, der ikke sætter grænser og ikke stiller krav. Førstnævnte blander
363 Jones 1989, p. 115.
364 Ibid., p. 112ff.
365 Ibid., p. 115.
366 Eken 1998, p.91-92.
116