INDHOLD - Herning Kirkes Drengekor

se. 4 De unge ved godt, hvordan de gerne vil have, at stemmen skal lyde, men da
deres instrument ikke er færdigudviklet, er det ikke muligt at opnå den "korrekte" lyd,
hvilket medfører en voldsom frustration. Derudover er det bemærkelsesværdigt, at
talepædagoger indenfor de seneste par år er blevet konfronteret med en voksende
gruppe unge mennesker med stemmeproblemer, som følge af forsøget på at lyde
som popstjernerne. 5 Tendensen til at ville kopiere har ligeledes at gøre med angsten
for at være anderledes, eller rettere angsten for at være sig selv, idet teenagere er en
del af en ungdomskultur, hvor der eksisterer et kodeks for opførsel og udseende. Det
paradoksale er, at det for teenagere er angstfremkaldende at stikke udenfor, når mutationen
6 netop er et udtryk for forandring.
Vi står altså ansigt til ansigt med nogle teenagere, der oprindeligt var suveræne
lydgivere, men som ikke længere har denne evne. Dette afføder naturligvis nogle
spørgsmål, idet der fra fødsel til denne aldersperiode tydeligvis, både auditivt og visuelt,
er sket en degeneration 7 . Hvad er der sket, og hvorfor er det sket?
Barnets stemmemæssige udvikling er velbeskrevet. For det nyfødte barn er verden
åben, men som følge af kulturelle og opvækstbetingede begrænsninger indsnævres
mulighederne, og verden bliver mindre for langt de fleste. 8 Stemmen præges
og begrænses ligeledes gennem livet. Når vi i dette speciale taler om stemmen,
mener vi stemmefunktionen, som rent fysiologisk er et produkt af kropsholdning, åndedræt
og strubens muskler. I takt med, at barnet vokser, lærer det at kommunikere
via ord, og det gennemgår forskellige eksistensfaser.
I barnets første leveperiode skal det udelukkende forholde sig til sin mor og far,
hvis væremåder er meget væsentlige for, om barnet kan få lov til at danne sin egen
identitet. Fra ca. 2-årsalderen 9 begynder barnet at interessere sig for jævnaldrende
børn, og mange stemmeproblemer har rod i denne fase, idet barnet her bliver konfronteret
med eksistentielle problemstillinger som fællesskab og ensomhed. Disse
kan skabe angst og usikkerhed hos barnet, hvilket fysiologisk kommer til udtryk i en
hæmmet åndedrætsmuskulatur, som bl.a. medfører spændinger i struben. 10
4
De nævnte programmer tager såkaldt almindelige mennesker og giver dem mulighed for at vise, hvad de kan sangmæssigt samt for at blive
"opdaget". Man kan både vinde pladekontrakter og turnéer.
5
Anne Rosing-Schow har givet os denne oplysning, som hun har fået via en samtale med logopæd (talepædagog) og lærer på Audiologopædisk
Institut Inge Kølle.
6
Mutation: Forandring. Anvendes i dette speciale til beskrivelse af overgangen fra barn til voksen. Se i øvrigt kapitlet 'Mutation'.
7
Degeneration: Den anatomiske definition er, at væv eller organer svækkes. At degenerere betyder at udvikle sig til noget dårligere eller
svagere. Politikens danske ordbog, 2002, p. 136.
8
Bjørkvold 1992, p. 138.
9
Ibid., p. 35.
10
Rosing-Schow, Anne: Psyke soma stemme, in ’Dansk Musik Tidsskrift’, nr. 5, 1988/1989, p. 172.
6