INDHOLD - Herning Kirkes Drengekor

Newham taler om begrebet Voicework som en del af hans terapimetode, og forklarer
at dette praktiseres indenfor en lang række vidt forskellige professioner, der bl.a. omfatter
sanglærere, logopæder, korledere, terapeuter etc. Desuden anvender politikere,
præster og andre offentlige personer, som nævnt hos Moses, Voicework i formidlingsøjemed.
Kort fortalt, er det et bevidst arbejde med stemmen som et middel til at
udtrykke indre forhold og en anvendelse af disse udtryk i relation til andre mennesker.
Newham pointerer: ”Because the voice is so intimately connected to the expression
of feelings and ideas and is a primary channel through which we communicate
who we are, Voicework is innately therapeutic.” 292 Arbejdet med stemmen i enhver
form har altså, ifølge Newham, et terapeutisk islæt. Newham tilskynder en mindre
lempelig omgang med begrebet terapi, hvis betydning efter hans mening devalueres
af manglen på seriøsitet. Denne mangel på seriøsitet præger også det specifikke
område, som ’Therapeutic Voicework’ indgår i. Han forklarer:
”[...] one of the reasons that a practicable model for Therapeutic Voicework is so lacking in
contemporary therapeutic and educational practice is that such a modality implicity and necessarily
begs for a fundamental understanding of the plain mechanical principles of voice production
which, at one level, are composed not of psyche but of soma; the voice may be an emissary
for the intangible fabric of feeling and thought but it is also a vehicle made of muscle,
blood, tissue and bone.” 293
Diversiteten af professionelle kompetencer, til dækning af hele området ved et terapeutisk
arbejde med stemmen, er altså, ifølge Newham, ofte årsag til en devaluering,
fordi der savnes tilstrækkelig viden på enten det ene eller andet område. Et eksempel
herpå kan være en uddannet terapeut, der giver sig i kast med at arbejde indgående
med stemmen i sin terapi, på trods af at vedkommende ikke har en egentlig
sanguddannelse, eller det modsatte; at en uddannet sangpædagog kombinerer sin
undervisning med terapi, selv om han/hun ikke er uddannet terapeut. Den gode vilje
er der, men ikke det faglige fundament.
Newham forklarer, at en af årsagerne til manglen på seriøsitet på det område, der
beskæftiger sig med psyke-stemmerelationer, er, som vi også selv har erfaret i arbejdet
med specialet, at det indeholder så utrolig mange facetter. Uanset hvilket af de
tre udgangspunkter man tager (hhv. krop, psyke eller stemme) vil man hurtigt bevæge
sig ind på et af de to andre, og man må derfor ideelt set, være i stand til at dække
mange forskellige kompetenceområder (jf. ’Sanglærerens rolle’). Her har Newhams
’Therapeutic Voicework’ sin berettigelse, og som sangunderviser, der ikke nødven-
292 Newham 1998, p.25.
293 Ibid., p. 31.
91