INDHOLD - Herning Kirkes Drengekor

8.3. Paul Newham og ‘Voice Movement Therapy’
Paul Newham er, som tidligere nævnt, grundlægger af ‘Voice Movement Therapy’
(VMT), som er en konsekvens af hans interesse for åndedrættets effekt på følelsesmæssige
funktioner og stemmens evne til at frigive energier og løse spændinger.
Ligesom Moses argumenterer han for en sammenhæng mellem psyke og stemme.
Stemmen, som udtryk for psykiske emotioner og tilstande, kan anvendes helbredende
gennem det vokale udtryk. Udover Moses er Newhams inspiratorer indenfor psykologien
især Reich og Lowen (jf. ’Krop og psyke’).
”The work of Reich, Lowen and Moses, combined with those other analysts who cast their ear
upon the vocal channel of oral communication, represents a body of work which attempted to
put the words of the talking cure to one side in order to hear more clearly the voice beneath.”
288
Newhams VMT repræsenterer en udvikling fra, hvad han kalder ’the talking cure’,
som er en primært freudiansk tilgang til psykologien, til ’the singing cure’, der både
beskæftiger sig med lydens betydning og med semantik 289 . Newham er ikke sanglærer,
og hans ærinde er forløsning af psykiske spændinger gennem lyd af enhver art.
Når vi alligevel mener teorierne kan bruges, er det fordi han netop går ud over talestemmen
og fokuserer på sangstemmen. En terapisession kan indeholde følgende:
”The Therapeutic Voiceworker listens astuterly and acutely to all of the client´s utterances,
even the seeming asides, apologetic mumbles and ”throw-away lines”. From a state of open
receptivity, the Therapeutic Voiceworker can ask the client to repeat one or more of these utterances,
developing their musicality until a seemingly meaningless, but often repeated phrase,
becomes the core element and motif of a musical song.” 290
Terapeuten er aktivt deltagende og støttende i forløbet, og alle lyde, der end måtte
forekomme, anses som lige væsentlige; lydene er lige så vigtige som ordene.
Stemmens primære funktion er kommunikation, men vi kommunikerer på mange
forskellige måder alene med stemmen. Det verbale udtryk og ordenes betydning repræsenterer
ét niveau, men stemmens lyd tilføjer ordene en ekstra betydningssfære,
som samtidig kan afsløre noget om personen, der taler, synger, råber, græder, skriger
el.lign.
“Ideelt set er stemmen en art ‘instrumentation’ af de talte ord. Stemmen udgør så at sige et
kommenterende eller interpreterende lag. I grelle tilfælde kan man ligefrem opleve at stemmen
dementerer det sagte […]. Moses går så vidt som til at sige, at når man møder denne diskrepans
mellem stemme og tale, er det stemmen som fortæller hvilken person man står overfor.” 291
288 Newham 1998, p.205.
289 Studiet af ords og sætningers betydning.
290 Newham 1998, p.363.
291 Rosing-Schow1988/89, p.173.
90