INDHOLD - Herning Kirkes Drengekor

1. INDLEDNING
"Og så har jeg stadig en usikkerhed, som jeg kæmper med (hun er nu 65!, red.) for at tro på,
om jeg nu er god nok. Men jeg arbejder på at blive den jeg er. Du fødes jo som dig selv, og når
du så er ti år, er det ødelagt, og så skal du fra 10 til 90 år til at finde ud af, hvem du var fra
starten. Vi bliver jo påvirket fra så mange sider, at det kan være svært at vide, hvem man er.” 1
Vi fødes som suveræne lydgivere. Lyd er vores primære kommunikationskilde, og
når et barn siger goddag til verden for første gang, er det med et skrig. Mennesket er
født med en fri stemme, og det såkaldte primalskrig indeholder en eksistentiel udtrykskraft.
2 Ifølge nye undersøgelser er stemmeomfanget for den nyfødte fem oktaver
3 , og babyer kan som bekendt skrige i timevis uden at blive hæse.
Babyens stemme er stærk og holdbar og indeholder stor rigdom i overtoner, en afsindig
avanceret dynamik, der kan variere fra et stille suk (pppp) til et larmende brøl
(ffff), frihed i artikulationsorganerne og mange forskellige klangfarver. Babyen konstruerer
lydcollager af smasken, pludren, grynten, snorken, knirken, gråd, latter etc.
og leger konstant med lydene. Stemmen følger spontant babyens emotioner, og alt i
alt har man en lydgiver, der har stor frihed i sin stemmebrug og som udtrykker et
spontant emotionelt liv. Babyen har en fleksibel og smidig krop, som konstant modsvarer
den aktuelle lyd; emotioner, lyd og krop er uløseligt forbundet.
Som sangundervisere i musikskolen er vi ofte blevet konfronteret med de problematikker,
der opstår, når de oprindeligt suveræne lydgivere er blevet teenagere. Vi
hører, at deres stemmer nu er meget begrænsede i ambitus, dynamik, styrke, klang,
artikulation, udtryk etc.; det virker, som om den oprindelige spontane forbindelse mellem
lyd (stemme) og krop er forsvundet. Vi ser ligeledes, at deres kropsbrug er
hæmmet, og at deres kropsholdning ofte er sammenfalden. Derudover har vi erfaret,
at sangtimerne ofte kommer til at indeholde mere end decideret stemmetræning, da
psykologiske faktorer, såsom generthed, usikkerhed, følelses- og kropsforskrækkethed
m.m., spiller ind. Endvidere er mange teenagere interesserede i at synge præcis
ligesom deres idol, og TV-udsendelser som ’Popstars’ og ’Stjerne for en aften’ er
med til at opretholde troen på, at disse drømme ligger indenfor mulighedernes græn-
1 Politiken, lørdag d.26. april 2003, 2. sektion. Interview med Susse Wold.
2 Bjørkvold, Jon-Roar: Det musiske menneske, 1992, p. 29.
3 Estill, Jo: Kursusmateriale (video) 2002.
5