INDHOLD - Herning Kirkes Drengekor

”I talen danner stemmen en emotionel baggrund for det indholdsmæssige. Dette høres i prosodien,
men også i bredere forstand, nemlig som udtryksmiddel for sindsstemninger. Stemmen
skifter karakter i tråd med skiftende sindsstemninger og giver derved udtryk for disse.” 267
Talens mening er dermed ikke altid i overensstemmelse med ordenes egentlige betydning.
Betydningen kan forstærkes og tvistes alene ved stemmeføringen, og bevidstgørelsen
af dette, arbejdes der i høj grad med i discipliner som teater og sang.
Tinge har en anden vinkel på stemme-psykerelationen, når han kommer frem til, at
stemmen kun eksisterer, når den er hørbar og altså i brug. Hans konklusion herpå
bliver, at stemmen ikke er en konkret fysisk størrelse, men derimod adfærd og derfor
betinget af adfærdsmæssige faktorer:
”Emotionernes udtryk gennem stemmens klang- og styrkenuanceringer samt det mål stemmen
rettes imod er betinget af adfærdsmæssige faktorer, og personens stemmebrug bestemmes i høj
grad af de regler og principper, som vi kender fra indlæringsteorierne og fra adfærdsterapien.”
268
At stemmefænomenet kan karakteriseres som adfærd betyder, at stemmen i høj grad
er psykologisk betinget. Og ydermere, hvis man anskuer stemmen på dette abstraktionsniveau,
bliver det nærmest en filosofisk tilgang, der indikerer at stemmen er meget
mere end blot lydproduktion; en højere form for kommunikation på niveau med
musik og kunst.
8.2. Paul J. Moses og ‘The Voice of Neurosis’
Bogen ‘The Voice of Neurosis’ omhandler, hvordan stemmen kan afdække psykologiske
temaer og deciderede psykiske lidelser, for den som forstår at lytte til signalerne.
Moses præsenterer en metode til analyse af stemmen og identifikation af de forskellige
elementers betydning, samt en vejledning til hvordan man kan lære at lytte
objektivt til en stemme, med det formål at kunne diagnosticere den psykologiske
baggrund for en fysisk dysfoni.
Af uddannelse var Moses, som tidligere nævnt, logopæd, og som følge af sin praktiske
erfaring kom han frem til, at der måtte være en sammenhæng mellem stemmemæssige
problemer og psykologiske lidelser. I 1940 udførte Moses et eksperiment,
hvor han foretog en psykologisk analyse af en dreng, alene udfra en optagelse af
hans stemme. Sammenligninger med tidligere analyser, som drengen havde gennemgået,
viste bemærkelsesværdige sammentræf og bekræftede Moses i, at det er
267 Tinge 1986, p. 22.
268 Ibid, p. 23.
83