INDHOLD - Herning Kirkes Drengekor

More documents

Recommendations

Info

5. ÅNDEDRÆTTET ”Når vi griber ind i vores måde at trække vejret på, vil vi også gribe ind i vores psykiske oplevelsesverden.” 98 I alt, hvad vi foretager os, er åndedrættet med; det er forudsætningen for overlevelse og, som vi kommer ind på senere, tillige afgørende for psykologiske processer og kontakten med dybereliggende emotionelle lag i menneskets psyke. Ser man nærmere på nogle af de ord, som relaterer til åndedrættet og sjælen, er der bemærkelsesværdige forbindelser mellem ordenes oprindelse og betydning, som indikerer, at der engang har eksisteret en opfattelse af en højere sammenhæng mellem disse. Det græske ord for sjæl, psyche, stammer fra ordet psychein, der betyder ’at ånde’. På dansk findes en ligeså udpræget sammenhæng, idet ’at ånde’ udspringer af ’ånd’. Ånd på græsk hedder pneuma, der desuden betyder vind, og et andet ord for vind på græsk er anemos, som vi kan genfinde i de latinske ord animos og anima, der betyder ånd og sjæl. I det tyske og arabiske sprog kan man, ifølge den engelske terapeut Paul Newham 99 , finde lignende forbindelser som vidnesbyrd for, at: ”[...] in many cultures the notions of psyche, spirit and soul have been related to the idea of moving air.” 100 Åndedrættet spiller altså ikke bare en central rolle i forhold til den rent fysiske overlevelse, men også i erkendelsen af det at være menneske. I kapitlerne ’Krop og stemme’, ’Krop og psyke’ og ’Psyke og stemme’ vil vi gennemgå forskellige skoler, der alle fremhæver åndedrættet som det første, der rammes i forbindelse med fysiske eller psykiske problemer. Da åndedrættet er basis for lydgivningsprocessen, idet det er udåndingsluften, der sætter stemmelæberne i svingninger, så der frembringes lyd, vil vi i det følgende gennemgå udvalgte/relevante sang/stemmetekniske begreber til støtte for vores analyse. Vi vil ligeledes redegøre for relevante fysiologiske forhold omkring åndedrættet og det bevidste arbejde med et hensigtsmæssigt åndedræt i forhold til sang. Vi trækker vejret automatisk, men der findes mange forskellige former for vejrtrækning. Åndedrættets (respirationens) vigtigste opgave er at skaffe ilt til organis- 98 Byriel 1996, p. 27. 99 Grundlægger af 'Voice Movement Therapy'- systemet. Yderligere information forefindes i kapitlet ’Psyke og stemme’. 100 Newham 1998, p. 444. 30
men gennem indåndingen og at udskille kuldioxid gennem udåndingsluften. 101 Dette foregår ved en konstant vekslen mellem indånding (inspiration) og udånding (ekspiration). Denne bevægelse er en reflektorisk proces, der udføres af de primære indåndingsmuskler mellemgulvet (diaphragma) og de ydre mellemribbensmuskler (musculi intercostales externi). Udåndingsfasen er passiv. Denne proces karakteriseres som hvileåndedrættet. 102 Kuldioxid produceres konstant og udskilles i blodet. Der er en grænse for, hvor meget af dette affaldsstof, kroppen kan klare, og der udgår derfor, når blodets indhold af kuldioxid ikke skal være større, impulser fra åndedrætscentret i hjernen til indåndingsmusklerne, som derefter foretager en indåndingsbevægelse. Ved denne bevægelse udvides brystkassen og ligeledes lungerne, i hvilke der skabes et undertryk, således at luften strømmer ind. Om udåndingen skriver lektor i retorik Lone Rørbech: ”[...] når indåndingen ophører, afspændes indåndingsmusklerne, og brystkassen søger (pga., red.) sin elasticitet tilbage til udgangsstillingen " 103 Derved drives mellemgulvet op på plads. Udåndingen er aktiv under lydgivning, idet den danner basis for den sungne eller den talte frase. Denne proces vil blive yderligere beskrevet i afsnittet om ’Støttefunktionen’. 5.1. Åndedrætsorganerne Luftvejene, lungerne og brystkassen udgør åndedrætsorganerne. Luftvejene består af mundhulen, næsehulen, svælget, struben, luftrøret og de to hovedbronkier, som deler sig flere gange og bliver til et netværk af kanaler, der leder til små luftblærer eller alveoler. 104 Hovedluftrørsgrenen går ind i lungen, og dette samlingssted kaldes for lungeporten. Lungerne er omgivet af to elastiske hinder, hvoraf den yderste er fæstet til ribbenene og mellemgulvet, og den inderste til lungernes overflade. Mellem disse hinder findes et rum, der kaldes pleurarummet. I dette rum er trykket altid mindre end i lungerne. Pga. denne trykforskel vil lungerne altid holdes udspændt og bliver derfor aldrig helt tømt for luft. 101 Kuldioxid er et affaldsstof, der udskilles i blodet og vejrtrækningen tilpasser sig derfor stofskiftet. Rørbech, Lone: Tal rigtigt - syng godt, 1999, p. 7. 102 Rørbech 1994, p. 19ff. 103 Rørbech 1999, p. 8. 104 Arder, Nanna-Kristin: Sangeleven i fokus, 1996, p. 109ff. 31
Page 1 and 2: INDHOLD 1. INDLEDNING 5 2. PROBLEMF
Page 3 and 4: 8.2.1. THE FIVE R’S 84 8.3. PAUL
Page 5 and 6: 1. INDLEDNING "Og så har jeg stadi
Page 7 and 8: En anden vigtig fase, der har indfl
Page 9 and 10: danmark 20 , for at høre hvordan k
Page 11 and 12: 3. ANVENDT METODE Vores intention m
Page 13 and 14: fagområde. Selve interviewet foreg
Page 15 and 16: Susanna Ekens bog ’Den menneskeli
Page 17 and 18: grad identitetsskabende, og et af d
Page 19 and 20: drenge og pigers modningsprocesser.
Page 21 and 22: Progesteroner - Som østrogener har
Page 23 and 24: fordi stemmen presses i forsøget p
Page 25 and 26: Når koncentrationen af progesteron
Page 27 and 28: af hvem de er, og erkende at de ogs
Page 29: identitet og stadfæstelse af ”mi
Page 33 and 34: Mellemgulvet udspringer på ribbens
Page 35 and 36: Når åndedrætsbevægelsen ikke er
Page 37 and 38: Kropsholdningen kan således karakt
Page 39 and 40: af frasens længde og styrke. 127 H
Page 41 and 42: ”In singing, respiration is consc
Page 43 and 44: hos mange teenagepiger (mutationstr
Page 45 and 46: kontakt med musikken og bliver i st
Page 47 and 48: 5.6. Sammenfatning I støttefunktio
Page 49 and 50: 6. KROP OG STEMME "Det ligger i den
Page 51 and 52: 6.2.1. Kroppens brug Alexandertekni
Page 53 and 54: Vi oplever i vores undervisning, at
Page 55 and 56: Alexander taler om sammenhængen me
Page 57 and 58: 3. Torsoen bliver længere og brede
Page 59 and 60: Eken mener, ligesom Alexander, at d
Page 61 and 62: stor fokus på maven og flankerne o
Page 63 and 64: tiserende læger er begyndt at henv
Page 65 and 66: findes i kroppen og hvor store diss
Page 67 and 68: veloplagthed, som forplanter sig i
Page 69 and 70: 1. Fragmenteret kropstype: Asymmetr
Page 71 and 72: fungere trygt, og manden, som f.eks
Page 73 and 74: Spændingsringen er ikke anatomisk,
Page 75 and 76: mennesker eksisterer en angst for a
Page 77 and 78: "Da blokeringen af åndedrættet gr
Page 79 and 80: • Åndedrættet. Er kroppen spæn
Page 81 and 82:
del kan ændres. Ifølge Tinge er d
Page 83 and 84:
”I talen danner stemmen en emotio
Page 85 and 86:
Registers (registre) Resonance (res
Page 87 and 88:
chords.” 278 Moses taler om tre r
Page 89 and 90:
nation, at den muskulære indlejrin
Page 91 and 92:
Newham taler om begrebet Voicework
Page 93 and 94:
Lowen arbejder ligesom sine forgæn
Page 95 and 96:
stemme kan være stille som følge
Page 97 and 98:
Psykologiske aspekter Ad a) Newham
Page 99 and 100:
Psykologiske aspekter Man kan have
Page 101 and 102:
8.4. Stemme, psyke og sang Stemmen
Page 103 and 104:
som en ventil for indre konflikter
Page 105 and 106:
9. KROP, PSYKE OG STEMME "Vores kro
Page 107 and 108:
ter ubehagelige følelser og fornem
Page 109 and 110:
Eken har en holistisk opfattelse af
Page 111 and 112:
10. SANGLÆRERENS ROLLE ”Det er o
Page 113 and 114:
vet indarbejdet, viser der sig fors
Page 115 and 116:
10.3. Lærertyper Den engelske sang
Page 117 and 118:
privatliv og undervisning sammen, o
Page 119 and 120:
Kommunikationen mellem lærer og el
Page 121 and 122:
hvis man ikke artikulerer, bliver k
Page 123 and 124:
11.2.2. Newhams stemmeparametre 11.
Page 125 and 126:
men hun er på vej til at falde lid
Page 127 and 128:
11.2.4. Relation lærer/elev Anna e
Page 129 and 130:
[18.55] Sofie stopper ved sangens v
Page 131 and 132:
[19.40] Krøller noden. [21.42] Sof
Page 133 and 134:
‘Krop og stemme’). I Sofies til
Page 135 and 136:
kropsstøtte og energi og kompenser
Page 137 and 138:
opnår hun lidt mere jordforbindels
Page 139 and 140:
Undervisningen bliver splittet mege
Page 141 and 142:
11.4. Charlotte og Line De to tilst
Page 143 and 144:
[49.43] Læreren starter stemmeopva
Page 145 and 146:
11.4.2.4. Harmonic timbre & Articul
Page 147 and 148:
Eksempler på pigernes forskellige
Page 149 and 150:
[1:03.42] Charlotte står mere stil
Page 151 and 152:
stemt hende, der sætter dagsordene
Page 153 and 154:
[1:05.50] I forbindelse med, at de
Page 155 and 156:
mer for sent til undervisningen, be
Page 157 and 158:
12. DISKUSSION I dette kapitel vil
Page 159 and 160:
forbindelse med sangundervisning af
Page 161 and 162:
krop; de bliver "ude af sig selv".
Page 163 and 164:
vores undersøgelsesfelt er begræn
Page 165 and 166:
Teenagepigen må altså genfinde og
Page 167 and 168:
14. ABSTRACT This thesis 'The conne
Page 169 and 170:
15. LITTERATURLISTE Andreasen, Erik
Page 171 and 172:
15.1. Bilagsoversigt 1. Koch, Ida,
show all

INDHOLD - Herning Kirkes Drengekor

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?