INDHOLD - Herning Kirkes Drengekor

hed, men derimod som depression). Hald skelner mellem modløshed og depression
på følgende måde:
”I en egentlig depression er hele personens tanke- og oplevemåde typisk ændret mere gennemgribende,
mens det i den tilstand, jeg taler om, er en mere afgrænselig - om end svært definerbar
- oplevelse af at være blokeret og gået i stå, som personens tanker og følelser er centreret
om. Modløsheden vedrører således en mere eksistentiel tvivl på sig selv og livet.” 82
Denne eksistensproblematik er i vid udstrækning tilstede i teenagerens verdensopfattelse,
og et tema der giver sig udslag i afsøgning af grænser og erfaringer på mange
områder. Kropsterapeuten Lisbeth Marcher går så vidt som at kalde teenageperioden
for den 2. fødsel, idet hun ser denne fase som en gentagelse og bearbejdning af alle
tidligere eksistentielle faser i udviklingen. 83 Ida Koch mener ikke, at eksistensproblematikken
alene er knyttet til teenageperioden, men til livet som sådan. Til gengæld
ser hun perioden som én ”Vi vender tilbage til […] og bruger […] hele vores liv.” 84
Hald ser modløsfænomenet som tæt forbundet med personlig udvikling - som netop
er det, teenageren er i fuld gang med - en proces mod forandring, mod etablering af
selvet. Teenageren er i færd med at udvikle sin egen identitet, at finde sit selv og at
træde i karakter, eller som Hald formulerer det: ”at træde i eksistens - at stå ud, at
træde frem som person. At træde i eksistens og blive synlig er naturligvis en proces
og ikke en endelig, afsluttet position.” 85 Man befinder sig i en tilstand, hvor der er
næsten uanede muligheder for forvandling - kunsten er ”blot” at turde, at ville. Angsten
er en del af denne tilstand, idet teenageren, som nævnt, er bange for at falde
udenfor, hvilket kommer til udtryk i en kontrolleret adfærd. Teenagere udstilles ofte
som nogle hormonbomber med følelserne udenpå tøjet, der bryder sammen for "ingenting",
bliver ekstatiske eller er tynget af en grundlæggende ”Weltschmerz”. Ida
Koch har en forklaring på dette følelseskaos, der præger den unge:
"De unge føler stærkt. Karakteristisk for de fleste voksne mennesker er, at de har udviklet en
slags følelsesmæssigt eller oplevelsesmæssigt filter. Ved hjælp af dette filter sorterer voksne,
hvilke oplevelser og indtryk, der får lov til at trænge ind, og hvilke, der går ind ad det ene øre
og ud ad det andet øre. Denne sortering beskytter og begrænser, hvad der får lov til at berøre,
ryste og bevæge os." 86
Uden dette filter er man sårbar og påvirkelig, og det er ikke underligt, at de fleste
teenagere ofte er nærtagende og opfarende, da de, samtidig med dette følelseskaos,
befinder sig midt i en proces, som vi så af Hvid-citatet ovenfor, hvor de skal finde ud
82 Hald 1998, p. 11 – 12.
83 Hvid 1990, p. 9.
84 Koch 2000, p.32.
85 Hald 1998, p. 65.
86 Koch 2000, p. 37 – 38.
26