INDHOLD - Herning Kirkes Drengekor

More documents

Recommendations

Info

3. Spændinger omkring mellemgulvet og ryggen. Dette område hænger i høj grad sammen med åndedrættet og er ekstremt følsomt, da en blokering af dette område kan medføre, at åndedrættet hæmmes eller standses momentant. Som sanger er det, vigtigt at have et sundt og dybt åndedræt, hvilket vil sige, at brystkassen er i stand til at udvide sig (jf. ’Åndedrættet’). Åndedrættet er oftest blokeret efter indåndingen, og den naturlige udåndingsrytme bliver derfor standset; man holder på vejret. Dette medfører, at den næste indånding bliver overfladisk. ”Dette høje åndedræt foretages ofte i stød, og udåndingen bliver standset af et fuldstændigt stemmelæbelukke. Der opstår altså problemer både med iltningen af kroppen og med stemmefunktionen, der bliver spændt med en overbelastning af lukkemuskulaturen som følge.” 340 Det tager lang tid at afspænde åndedrætsblokeringerne, da det både kræver arbejde med kropsholdning, åndedræt og kroppens balance. Denne proces kan medføre stærke emotionelle udbrud fra eleven, såsom gråd, nervøs latter eller aggressioner. 341 4. Spændinger i bækkenet. Underlivsmuskulaturen har, som tidligere nævnt, især at gøre med seksualitet, og hvis den er blokeret eller fastlåst, kan det skyldes fortrængte eller uforløste følelser i forbindelse med seksualiteten. I kapitlet ‘Krop og psyke’ gjorde vi rede for jordforbindelses-begrebet. Bækkenet indgår i denne betegnelse, og er således en del af kroppens bund, og i forbindelse med støttefunktionen er det vigtigt, at eleven har en god kontakt til bækkenbunden, den dybe bugmuskulatur og flanke- og rygmuskulaturen. ”Derfor må den dybe kropsfornemmelse genetableres, og for nogle elever kan det være en lang proces. Nogle fatter sammenhængen spontant, fordi forbindelsen, som man ser hos alle små børn, stadig er i live. Hos andre skal man bruge måneders tålmodighed for at få fat i de første svage muskelfornemmelser. De skal så derefter gradvist optrænes og udvides.” 342 5. Spændinger i benene og fødderne. Ben og fødder er den anden del af jordforbindelses-begrebet. Hvis man har spændinger i lår, knæ og fødder er hele ens underlag i ubalance, og det giver en dårlig balance i resten af kroppen. ”[…]jo bedre man fornemmer tyngden mod jorden, jo mindre energi bruger man på at holde holdningen og overspænde uhensigtsmæssigt.” 343 Det er derfor væsentligt at lægge mærke til elevens fødder og arbejde med, at denne får en fornemmelse af, at fødderne står godt fast på jorden. 340 Eken 1998, p. 72-73. 341 Eken 1998, p. 73. 342 Ibid., p. 73. 343 Ibid., p. 74. 108
Eken har en holistisk opfattelse af lydgivningsprocessen. Hvis man i forbindelse med sang og åndedrætsarbejde, opløser en kompensatorisk spænding ét sted i kroppen, bliver hele balancen forskudt (jf. ‘Krop og stemme’). Man er derfor nødt til på samme tid at optræne de muskelfunktioner, som spændingen varetog, således at balancen opretholdes. 344 9.3. Psykologi og støttefunktion Vi har tidligere redegjort for hvileåndedrættets centrale betydning i forbindelse med sang; at støttefunktionen er udvidet åndedrætstræning og besværlighederne i at opnå kontakt med sin støtte, hvis man har et ubalanceret hvileåndedræt. Det er vores erfaring, at de fleste teenagepiger, som begynder at modtage sangundervisning, trækker vejret claviculært og højcostalt, og det tager lang tid at indarbejde en sund vejrtrækning (jf. ‘Åndedrættet’). Wrangsjö taler om, hvordan kvinder i vores kultur i dag har en tendens til at undertrykke det diaphragmale åndedræt pga. det fremherskende skønhedsideal, der ikke tillader maven at bule ud. Hermed tricker det teenagepigernes angst for at se tykke ud (jf. ’Mutation’). Livsstilskonsulenten Lotte Arendal udtaler i denne forbindelse til Politiken d. 2. marts 2003: ”Dagens kvindeideal er tyndere, end kroppen gerne vil være.” 345 At leve op til dette høje ideal kan komme til udtryk ved at sulte sig selv eller holde vejret, hvilket resulterer i mavespændinger og medfører, at åndedrættet bliver overfladisk. Dette forværres i stress-situationer. 346 Så dagens skønhedsideal er af gode grunde meget udskældt. Det kan være problematisk at arbejde med støttefunktionen, fordi: "[…] hele dette arbejde går direkte ind i kroppens pansringer. Man kan derfor forvente reaktioner, der ikke nødvendigvis har noget med undervisningen i støttefunktion at gøre. Ethvert arbejde med kroppens muskulære samspil forstyrrer let elevens mentale ligevægt, og han eller hun kan opleve perioder med psykisk ustabilitet - aggression over for omgivelserne - utryghed og angst." 347 Det er i forbindelse med ovenstående interessant, at Svend Prytz udtaler, at det kun er piger, der udvikler knuder på stemmelæberne. Drenge presser også deres stemmer men udvikler som regel i værste fald kun kronisk laryngitis (betændelse på stemmelæberne). 348 Stemmeknuder opstår, når belastningen af den svingende 344 Eken 1998, p. 74. 345 Politken, søndag d. 2. marts 2003, 4. sektion. 346 Wrangsjö 1989, p. 171. 347 Eken 1998, p. 48-49. 348 Bilag 3. 109
Page 1 and 2:
INDHOLD 1. INDLEDNING 5 2. PROBLEMF
Page 3 and 4:
8.2.1. THE FIVE R’S 84 8.3. PAUL
Page 5 and 6:
1. INDLEDNING "Og så har jeg stadi
Page 7 and 8:
En anden vigtig fase, der har indfl
Page 9 and 10:
danmark 20 , for at høre hvordan k
Page 11 and 12:
3. ANVENDT METODE Vores intention m
Page 13 and 14:
fagområde. Selve interviewet foreg
Page 15 and 16:
Susanna Ekens bog ’Den menneskeli
Page 17 and 18:
grad identitetsskabende, og et af d
Page 19 and 20:
drenge og pigers modningsprocesser.
Page 21 and 22:
Progesteroner - Som østrogener har
Page 23 and 24:
fordi stemmen presses i forsøget p
Page 25 and 26:
Når koncentrationen af progesteron
Page 27 and 28:
af hvem de er, og erkende at de ogs
Page 29 and 30:
identitet og stadfæstelse af ”mi
Page 31 and 32:
men gennem indåndingen og at udski
Page 33 and 34:
Mellemgulvet udspringer på ribbens
Page 35 and 36:
Når åndedrætsbevægelsen ikke er
Page 37 and 38:
Kropsholdningen kan således karakt
Page 39 and 40:
af frasens længde og styrke. 127 H
Page 41 and 42:
”In singing, respiration is consc
Page 43 and 44:
hos mange teenagepiger (mutationstr
Page 45 and 46:
kontakt med musikken og bliver i st
Page 47 and 48:
5.6. Sammenfatning I støttefunktio
Page 49 and 50:
6. KROP OG STEMME "Det ligger i den
Page 51 and 52:
6.2.1. Kroppens brug Alexandertekni
Page 53 and 54:
Vi oplever i vores undervisning, at
Page 55 and 56:
Alexander taler om sammenhængen me
Page 57 and 58: 3. Torsoen bliver længere og brede
Page 59 and 60: Eken mener, ligesom Alexander, at d
Page 61 and 62: stor fokus på maven og flankerne o
Page 63 and 64: tiserende læger er begyndt at henv
Page 65 and 66: findes i kroppen og hvor store diss
Page 67 and 68: veloplagthed, som forplanter sig i
Page 69 and 70: 1. Fragmenteret kropstype: Asymmetr
Page 71 and 72: fungere trygt, og manden, som f.eks
Page 73 and 74: Spændingsringen er ikke anatomisk,
Page 75 and 76: mennesker eksisterer en angst for a
Page 77 and 78: "Da blokeringen af åndedrættet gr
Page 79 and 80: • Åndedrættet. Er kroppen spæn
Page 81 and 82: del kan ændres. Ifølge Tinge er d
Page 83 and 84: ”I talen danner stemmen en emotio
Page 85 and 86: Registers (registre) Resonance (res
Page 87 and 88: chords.” 278 Moses taler om tre r
Page 89 and 90: nation, at den muskulære indlejrin
Page 91 and 92: Newham taler om begrebet Voicework
Page 93 and 94: Lowen arbejder ligesom sine forgæn
Page 95 and 96: stemme kan være stille som følge
Page 97 and 98: Psykologiske aspekter Ad a) Newham
Page 99 and 100: Psykologiske aspekter Man kan have
Page 101 and 102: 8.4. Stemme, psyke og sang Stemmen
Page 103 and 104: som en ventil for indre konflikter
Page 105 and 106: 9. KROP, PSYKE OG STEMME "Vores kro
Page 107: ter ubehagelige følelser og fornem
Page 111 and 112: 10. SANGLÆRERENS ROLLE ”Det er o
Page 113 and 114: vet indarbejdet, viser der sig fors
Page 115 and 116: 10.3. Lærertyper Den engelske sang
Page 117 and 118: privatliv og undervisning sammen, o
Page 119 and 120: Kommunikationen mellem lærer og el
Page 121 and 122: hvis man ikke artikulerer, bliver k
Page 123 and 124: 11.2.2. Newhams stemmeparametre 11.
Page 125 and 126: men hun er på vej til at falde lid
Page 127 and 128: 11.2.4. Relation lærer/elev Anna e
Page 129 and 130: [18.55] Sofie stopper ved sangens v
Page 131 and 132: [19.40] Krøller noden. [21.42] Sof
Page 133 and 134: ‘Krop og stemme’). I Sofies til
Page 135 and 136: kropsstøtte og energi og kompenser
Page 137 and 138: opnår hun lidt mere jordforbindels
Page 139 and 140: Undervisningen bliver splittet mege
Page 141 and 142: 11.4. Charlotte og Line De to tilst
Page 143 and 144: [49.43] Læreren starter stemmeopva
Page 145 and 146: 11.4.2.4. Harmonic timbre & Articul
Page 147 and 148: Eksempler på pigernes forskellige
Page 149 and 150: [1:03.42] Charlotte står mere stil
Page 151 and 152: stemt hende, der sætter dagsordene
Page 153 and 154: [1:05.50] I forbindelse med, at de
Page 155 and 156: mer for sent til undervisningen, be
Page 157 and 158: 12. DISKUSSION I dette kapitel vil
Page 159 and 160:
forbindelse med sangundervisning af
Page 161 and 162:
krop; de bliver "ude af sig selv".
Page 163 and 164:
vores undersøgelsesfelt er begræn
Page 165 and 166:
Teenagepigen må altså genfinde og
Page 167 and 168:
14. ABSTRACT This thesis 'The conne
Page 169 and 170:
15. LITTERATURLISTE Andreasen, Erik
Page 171 and 172:
15.1. Bilagsoversigt 1. Koch, Ida,
show all

INDHOLD - Herning Kirkes Drengekor

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?