INDHOLD - Herning Kirkes Drengekor

ter ubehagelige følelser og fornemmelser, der har med fordøjelse og opkast at gøre
(jf. ‘Psyke og stemme’). Derfor må man som sangpædagog udvise stor tålmodighed,
da det kan få ubehagelige følger at presse eleven til at overdrive sin artikulation. I
første omgang må man undersøge, om artikulationsbevægelserne er frie eller blokerede,
og om tekstudtalen er tydelig både i tale og sang. Det er vigtigt at finde ud af,
om kæben er låst pga. en forkert bidfunktion eller om det skyldes spændinger i kæbemuskulaturen.
”Da sang kræver en stor kæbeåbning, er det vigtigt, at kæbens åbne- og lukkebevægelser er
frie og naturlige. Ofte kan åbnefunktionen være forstyrret af asymmetri i ansigtsbygningen eller
på grund af forkert tandstilling eller bidfunktion.” 335
Tandbøjler kan, ifølge Prytz, fremkalde kæbespændinger, og han foreslår at de unge
efterfølgende får afspænding af såvel kæbe som hals. 336 Mundspændinger er meget
hørbare, og kan manifestere sig lydligt på forskellige måder. Udover at de slører artikulationen,
hæmmer de klangens nuancer og kan skabe bagtunge- og mundgulvsspændinger,
pga. den manglende plads fortil, der får tungeroden til at falde ned. 337
2. Spændinger i nakken, struben, tungen og kæben. Dette område er overgangen
fra vilkårlig til uvilkårlig kontrol (jf. kapitlet ‘Krop og psyke’). Spændingsområdet er det
mest velkendte, og samtidig det, der tager længst tid at bearbejde i forbindelse med
stemmearbejdet. Dette skyldes bl.a. strubens naturlige funktion som beskytter af luftvejene:
”Denne sammensnøring og beskyttelsesmaskine kan blive brugt så flittigt, at den til sidst sidder
i muskulaturen som en kronisk horisontal spændingsring i nakke, svælg, strube, tunge og
kæbe.” 338
Som nævnt i kapitlet ’Krop og psyke’ påvirker spændingerne åndedrættet i negativ
retning, hvilket kan medføre en lukning i struben, hvilket igen kan medføre, at stemmemuskulaturen
bliver spændt og slidt, i værste tilfælde, at stemmen svigter helt. Når
man synger med sådanne spændinger, lyder det som om, man synger ”med bremsen
på” (ligesom når man kører bil med håndbremsen trukket). Lyden bliver klangfattig,
mat, monoton og luftfyldt.
335 Eken 1998, p. 70.
336 Bilag 3.
337 Eken 1998, p. 71.
338 Ibid., p. 71.
339 Ibid., p. 72.
”Denne fornemmelse af modstand i stemmefunktionen kan blive så permanent hos et menneske,
at det til sidst bliver en tryghed, eller sagt omvendt – fornemmelsen af den frie, ikke-forcerede
lyd er så utryg, at kompensatoriske mekanismer hellere tages i brug, hvor energikrævende og
anstrengende de end måtte være.” 339
107