INDHOLD - Herning Kirkes Drengekor

[49.43] Læreren starter stemmeopvarmningen med en frase, pigerne skal gentage.
Læreren synger en y-lyd, der er kraftig, rund, fokuseret og med mange overtoner.
Klangen er mørk. Charlotte holder sig for ørerne. I stedet for at gentage øvelsen, går
pigerne i stå, kigger på hinanden og fniser. Da de begynder at synge, er munden ikke
lige så åben, som den kan være, hvilket læreren påpeger.
[57.04] Pigerne gentager lærerens udbrud på ”åh”, ”æh” etc. Da læreren laver en melodi
ud af lydene, stopper Charlotte og Line, selv om tonen ikke er højere, end det de
lige har sunget. Det er således ikke melodiens styrke eller tonehøjde, som de reagerer
på, men derimod dette at de nu skal præstere en rigtig melodi. De gentager først
frasen, da læreren kræver en hurtig reaktion fra dem.
Det er interessant at bemærke, hvad der sker i stemmeopvarmningen, hvor læreren
synger for. Hendes lyd er som nævnt kraftig og fyldig med mange overtoner. Man
kan karakterisere denne lyd som en kvindelyd. Da hun synger den første frase,
kommer der en reaktion fra Charlotte, som både lukker øjnene og holder sig for ørene.
Det er en meget direkte handling, der kan tolkes som en forskrækkelse over al
den lyd, der kommer ud i lokalet. Begge piger virker overvældede, og i stedet for at
gengive frasen, står de bare og kigger på hinanden og fniser. At det lige netop er
Charlotte, som holder sig for ørene, og ikke Line, stemmer overens med resten af det
reaktionsmønster, vi ser hos hende i løbet af timen. Hun er den, der er tættest på
barnestadiet af de to. Et barn reagerer instinktivt og vil holde sig for ørerne uden
skrupler, men det ville et voksent menneske aldrig gøre, grundet opdragelse og civilisation.
Denne korte handling kan desuden opfattes som et udtryk for den konflikt, vi
beskrev i kapitlet ‘Mutation’, om at det for piger kan være problemfyldt at skulle opfatte
sig selv som kvinder.
Vi kan, både i disse analyser og udfra egne erfaringer, konstatere, at der er en tendens
til, at man, hvis man bliver usikker, synger svagere, end man ellers ville have
gjort. Dette skyldes, at stresssituationer påvirker åndedrættet, der bliver højtliggende,
hvilket medfører at støttekontakten svækkes (jf. ‘Krop, psyke og stemme’). Et eksempel
herpå er, da pigerne skal improvisere:
[1:06.45] Charlotte skal lave improvisation i starten af sangen. I stedet for at forsøge,
gør hun grin med det og synger ”la la la” med en svag musestemme.
143