INDHOLD - Herning Kirkes Drengekor

alignment): Hendes skuldre er både fremad- og indaddrejede, hun har et tydeligt
lændesvaj, som låser brystkassens bund, og forreste del af kroppen er let fremadskudt.
Hun holder fast i klaveret, støtter på det højre ben, mens venstre ben hænger
og dingler. Når hun synger, skyder hun som nævnt hagen frem og spænder i kæben.
Hun skyder bækkenet frem og overkroppen tilbage. Hun sætter desuden ofte armene
over kors og i siden. Disse positurer indikerer på det psykologiske plan lukkethed,
afvisning og kontrol, hvilket stemmer overens med hendes defensive udtalelser.
Eksempler på hendes kropsbrug:
[17.48] Da Sofie begynder at synge, forsøger hun at finde støtte til armene i siden
eller på hofterne, men tager i stedet bevægelsen fra opvarmningen (forankring - at
trække ørerne af med skuldrene, jf. ‘Åndedrættet’), hvilket er et tegn på at hun, trods
sin defensive attitude er modtagelig overfor lærerens instrukser.
[18.14-18.34] Helbillede af Sofies kropsholdning.
[14.18] Sofie retter sig op, mens de arbejder med holdningen, men så snart hun begynder
at synge, vender hun tilbage til sin normale og uhensigtsmæssige holdning
[15.03], [21.37] Sofie skyder hovedet frem og hænger dermed i kæben.
[24.16] Da Sofie begynder at udføre flitsbueøvelsen, trækker hun hoved og overkrop
tilbage, skyder mave og hofter frem og overstrækker knæene, og kommer dermed
selv til at ligne en flitsbue!
Versets overskuelige ambitus (C¹ til F¹), kræver ikke megen støtte i forbindelse med
at producere toner, og Sofie klarer det derfor fint. Især da hun, efter at have forsøgt
at placere armene i siden, i stedet finder ro i forankringsøvelsen fra opvarmningen.
Det er i det hele taget ikke fremmed for hende at arbejde med holdningen, men hun
er stadig ikke så bevidst om den, at den forbliver hensigtsmæssig, når hun begynder
at synge. Dette er et eksempel på, hvor vanskeligt og hvor omfattende en proces det
er at ændre på kropslige vaner (jf. ‘Krop og stemme’).
11.3.3.2. Jordforbindelse
Sofie er generelt meget urolig i kroppen, og der er ekstremt meget kropsstøj (jf. ’Krop
og Psyke’). Denne uro resulterer i en tydelig mangel på jordforbindelse.
Eksempler på kropsstøj:
[14.18] Da læreren begynder at arbejde med sangerholdningen (jf. ‘Åndedrættet’),
bliver Sofie meget urolig i kroppen; skifter mellem at støtte på det ene og det andet
ben, bevæger fingrene eller twister overkroppen. Da hun får besked på at stå stille,
136