INDHOLD - Herning Kirkes Drengekor

10.3. Lærertyper
Den engelske sangpædagog Earl W. Jones giver i sin bog ‘Sound, Self, and Song:
Essays on the Teaching of Singing’, bl.a. en beskrivelse af to forskellige lærertyper;
idealisten og realisten.
Ord som beskriver den idealistiske lærer er rutine, gentagelse og autoritet; der eksisterer
kun én måde at synge på, og det er den, som læreren foreskriver. Der er ligeledes
kun én lyd; den ideale lyd, som kun findes i lærerens sind. Eleven prøver at
imiterere denne lyd, men den uopnåelig pga. den perfektion, der omgiver den. Jones
skriver i denne forbindelse:
”There can be psychic damage as well as artistic inhibition in imitation and comparisons with
an ideal, as there may be in comparisons with of similar vocal classification who seem to be
nearer the teacher´s conceived ideal.” 360
Dette udsagn er yderst interessant i relation til teenagepiger, da de, som tidligere
nævnt, ønsker at lyde ligesom deres idoler. Vi mener, at sanglæreren har et ansvar
for at bevidstgøre eleven om, at hun besidder sin egen unikke lyd og dermed kan
gøre sangen til sin egen frem for ”blot” at forsøge at imitere sit idol. Dette grundet,
som vi skrev i ‘Psyke og stemme’, at stemmen er en forlængelse af personligheden.
Eken skriver:
”Jeg har mødt mange elever, for hvem det var en stor sorg og en dyb personlig blokering, at
stemmen og dermed det musikalske og kunstneriske udtryk ikke var en naturlig del af deres
identitet – og omvendt – jeg har set den befrielse og lykke, det er for en elev at få ”sin egen”
stemme tilbage.” 361
I den forbindelse må man huske på, at en af grundene, til at teenagernes idoler opleves
som fantastiske, er, at de netop skiller sig ud fra mængden, i kraft af at de tør
være sig selv.
I modsætning til idealisten tager den realistiske sanglærer udgangspunkt i den enkelte
elev, ligesom hun ikke er afhængig af faste definitioner, men derimod konstant
udvider sin arbejdsmetode. Realistens interesse er:
”[…] experimental guiding of students toward their individual best, seeking precisely the
uniqeness in each. The realist believes in that striving for one´s own best way may be an even
more demanding goal than striving toward an ideal, but that is also more humane, and it is
achievable.” 362
Realisten tager udgangspunkt i elevmaterialet, og de problemer der opstår nu og her
i undervisningssituationen. Man kan derfor ikke høre på elevernes lyd, at de har haft
360 Jones, Earl William: Sound, Self, and Song: Essays on the Teaching of Singing, 1989, p. 112.
361 Eken 1998, p. 89.
362 Jones 1989, p. 112.
115