INDHOLD - Herning Kirkes Drengekor

[1:05.50] I forbindelse med, at de skal lave chase, udtaler Charlotte: ”Line vil godt
have det hele”. Line: ”Vil Line gerne det?” Charlotte: ”Ja, hun vil.”
Der er en helt klar rollefordeling mellem de to piger, samtidig med at de støtter sig
meget op ad hinanden. Vi ved ikke, i hvilken rækkefølge de er født, men Charlottes
rolle er den fnisende ”lillesøster”, der konstant laver sjov, der ikke tør, som helst vil
slippe for at stå alene og for at komme til at dumme sig. Lines rolle er derimod den
modne ”storesøster”, der prøver i stedet for at give op, og som ikke udfører diverse
afledningsmanøvrer for at undgå ubehagelige situationer.
Nana la Cour Jacobi fortalte os efter timen, at Charlotte ofte bruger Line som skjold. I
kraft af at Line prøver sig frem kan man karakterisere hende som værende procesorienteret.
At Charlotte giver op i stedet for at prøve, kan skyldes, at hun derimod er
meget resultatorienteret.
11.5. Sammenfatning
Vores analyser viser forskellige stadier af mutationsfasen. Fra Anna, der befinder sig
i starten af perioden, gennem Sofie, der er et skridt længere fremme i mutationsfasen;
en typisk teenager, til Charlotte og Line, som er ved at samle sig hen imod at
optage kvindeligheden i sig, men stadig bærer tydeligt præg af at være teenagepiger.
Annas krop, stemme og psyke er endnu influeret af barnestadiet. Hun har stor respekt
for læreren, og virker ikke som om hun er nået den fase, hvor hun for skabe sin
egen identitet bliver nødt til konstant at afprøve grænser; en opførsel, der bliver opfattet
som karakteristisk for de fleste teenagere. Annas opførsel står i kontrast til Sofie,
som benytter sig af enhver chance til at svare igen og sætte spørgsmålstegn ved
undervisningen. Sofie brokker sig ustandseligt over sangen, øvelserne, sin stemme
etc. Derudover retter hun konstant på sit hår, og står generelt meget uroligt. Reaktionerne
kan læses som en forsvarsmekanisme, der træder i kraft, fordi hun ikke ønsker
at mærke sin krop, hvilket kommer til udtryk i hendes stemme, der, ligesom hendes
krop, er underspændt. Det er tydeligt, at hun både har svært ved at give sig hen til
musikken og bevare jordforbindelsen. Hun forsøger konstant at kontrollere sin lydgivning,
men ikke på nogen konstruktiv måde. Der er ingen jordforbindelse, intet flow,
og derfor bliver stemmen flad og udtryksløs. Det er tankevækkende at iagttage, hvorledes
Sofie investerer sin energi, idet det ser ud til, at hun bruger størstedelen af sine
kræfter på at undgå at lære noget nyt. Dette kan tolkes som om, Sofies indre kaos
153