Et ganske levende demokrati - Aarhus Universitetsforlag

TAB E L 6.5.
Gennemsnitligt antal foreningsmedlemskaber og foreningsaktivitet, 1979, 1990 og 2000.
Kun 18-69 (70)-årige. Opdelt efter alder, køn, skoleuddannelse og partivalg
GEN N E M S N I TL I G T A N TA L
F O R E NI NG S M E D LE MS KA BE R
ANDE L
AKT IV E 1
(PCT . )
ANDE L DE LT AG E R
I BE S L U T N I N G
(PCT . ) (N )
1979 1990 2000
2000 2000 2000
18-29 år 2,4 2, 6 2, 2 31 16 355
30-39 år 3,5 3, 5 3, 2 51 26 389
40-49 år 3,3 3, 4 3, 8 57 25 327
50-59 år 3,0 3, 5 3, 7 53 24 307
60-69 år 2,4 2, 9 3, 7 58 18 198
Mænd 3,4 3, 3 3, 3 48 26 791
Kvinder 2,4 3, 0 3, 3 50 19 785
7-9 års uddannelse 2,6 2,8 2,9 47 17 534
10. år, hh mv. 3,5 3,3 3,3 47 22 621
Studentereksamen, hf 3,9 3, 6 3, 7 55 29 419
Venstrefløj 3,4 3, 4 4, 0 55 28 155
Socialdemokratiet 2, 8 3,1 3,1 54 23 401
Midterpartier 3,7 3, 6 4, 1 57 31 127
Venstre + Konservative 3,6 3, 6 3, 6 52 24 443
FRP + Dansk Folkeparti 2,8 2,7 2,8 41 15 92
Alle 2,9 3, 2 3, 3 49 22 1576
Anm.: Uvejede data.
1. Eksklusive aktivitetsbestemte og kooperative foreninger.
i gruppen med studentereksamen, når vi regner de aktivitetsbestemte og
kooperative foreninger fra. Til gengæld slår uddannelsesfaktoren fortsat ret
stærkt igennem, når det gælder deltagelse i beslutninger. Det er et stabilt
træk i disse undersøgelser, at de sociale skel er større, når det gælder antal
medlemskaber end med hensyn til aktiv deltagelse (Goul Andersen, 1996a).
Det kan måske tyde på, at selve kontingentet spiller en rolle.
En del af den ændrede uddannelsesprofil hænger dog sammen med, at
der er flest højtuddannede i de yngre aldersgrupper, hvor deltagelsen er
gået tilbage. I det hele taget er aldersprofilen ændret markant. I 1979 var
der samme foreningsdeltagelse (2,4 medlemskaber i gennemsnit) blandt
18-29-årige og i aldersgruppen 60-69 år, men i 2000 var tallet 3,7 blandt
109