Et ganske levende demokrati - Aarhus Universitetsforlag

manglende interesse (38 pct.). Begrundelsen er altså typisk ikke afmagt, men
19 pct. angav, at „resultaterne af indsatsen ville ikke stå mål med anstrengelserne“,
mens 18 pct. svarede „det nytter ikke. De, der bestemmer, gør
alligevel som det passer dem“ (der var mulighed for dobbeltsvar, så tallene
summerer ikke til 100).
Man kan spørge, om svarpersonens egen subjektive vurdering i virkeligheden
giver et mere pålideligt billede af aktivitetsniveauet end det
objektive mål. Faktisk kan det konstateres, at sammenhængen med politisk
interesse er stærkest for det subjektive mål. Men det er måske netop en
svaghed – at politisk interesserede føler, de „burde“ være politisk aktive og
derfor overvurderer deres aktivitetsniveau (en nærmere opdeling viser, at
overvurderingen er hyppigst på venstrefløjen). Omvendt kan vi se, at det
objektive mål hænger stærkest sammen med sociale baggrundsvariable. 2
Antagelsen om, at det især er folk, der føler, de burde være aktive, der
overdriver deres aktivitet, kan testes ud fra en serie spørgsmål om, hvad der
kendetegner en „god medborger“. Vi skulle forvente, at de, der lægger vægt
på deltagelse som (med-)borgerdyd, var mest tilbøjelige til at overdrive deres
egen deltagelse. Ud fra tre spørgsmål om at stemme ved valg, være aktiv i
foreninger og holde sig informeret om, hvad der sker i samfundet, har vi
dannet et indeks for vægten på deltagelse som medborgerdyd. Overvurderingen
af egen deltagelse kan måles ved at trække svarpersonens score på det
subjektive mål fra det objektive mål omkodet til fire matchende kategorier.
Det viser sig, at vægt på deltagelse som medborgerdyd og overdrivelse af
egen deltagelse korrelerer ganske pænt: r = 0,11.
Derfor er der grund til at fæstne størst lid til det objektive mål. Men
hvor store er så de sociale variationer, opgjort på dette mål? Vi kan starte
med at se på ekstremerne: de helt aktive og de helt passive, jf. tabel 10.10
(partifordelingen fremgår af tabel 10.13). Det viser sig, at kønsfordelingen
blandt de helt passive er næsten lige, mens to tredjedele af de mest aktive
er mænd. Aldersmæssigt er der en stærk koncentration af ældre over 70 år
blandt de mest passive (29 pct. mod 14 pct. i befolkningen), mens de 40-59årige
dominerer blandt de mest aktive (56 pct. mod 36 pct. i befolkningen).
Med hensyn til uddannelse finder man 39 pct. af de mest passive i den
laveste uddannelseskategori mod 21 pct. i befolkningen. 71 pct. tilhører
de to laveste uddannelseskategorier. Omvendt udgør de højest uddannede
47 pct. blandt de mest aktive mod 19 pct. i befolkningen.
Det er dog karakteristisk, at vi også finder lavtuddannede blandt de allermest
aktive og højtuddannede blandt de allermest passive. Derimod er
210