Et ganske levende demokrati - Aarhus Universitetsforlag

men henviser også til udfyldelsen af disse rettigheder i form af lige mulighed
for deltagelse i alle sider af samfundslivet (jf. Lister, 1997; 2002).
Ved at sammenknytte velfærdspolitik og medborgerskab markerer Marshall,
at velfærdspolitikken drejer sig om mere end økonomisk lighed. Det
drejer sig også om lighed som borgere i samfundet og dermed om ligeværdighed.
Både det „lige“ og det „værdige“ skal tages helt bogstaveligt: Marshall
tager tydeligt udgangspunkt i britiske gentleman-idealer og taler igen og igen
om „civilised and cultured life“ (Marshall, 1950: 28). Det viser, at medborgerskab
hos Marshall ikke blot drejer sig om rettigheder og deltagelse, men
også om identiteter, selv om det sidste aspekt er svagt udviklet.
Marshalls forestilling om sociale rettigheder på linje med civile og politiske
rettigheder står i skarp kontrast til tidligere tiders syn på sociale ydelser
som almisser til „de svage“. Det rejser samtidig analytiske spørgsmål om
velfærdsstatens indretning – herunder om sociale rettigheder som forudsætning
for at undgå stigmatisering, i modsætning til behovsprøvede og
skønsmæssige ordninger (Marshall, 1950: 29-43). I skarp modsætning til
forestillinger om velfærdsstaten som kilde til afhængighed ser medborgerskabsperspektivet
velfærdsstaten som en metode til at styrke medborgernes
autonomi ved at styrke deres ressourcer (Rothstein, 1998) – en sammenhæng,
der forekommer ganske indlysende ud fra et deltagelsesperspektiv, og som
i øvrigt også finder betydelig empirisk støtte (Goul Andersen, 2003b).
Denne betoning af autonomi er særlig vigtig, når vi kommer til spørgsmålet
om politisk deltagelse. For det første fordi den betoner lighed i
handlemuligheder som det centrale ved fuldt medborgerskab. Og for det
andet fordi den lægger op til at diskutere empowerment af borgere og brugere
ved at skabe eller styrke sådanne handlemuligheder 4 . Med den modne, højt
udviklede velfærdsstat er empowerment blevet et centralt felt i studiet af velfærdsstat
og medborgerskab i dag – og en ny demokratisk udfordring, som
man ikke mindst i de skandinaviske lande har lagt stor vægt på gennem de
sidste par årtier (Hernes, 1988; Goul Andersen & Hoff, 2001: 135-139).
M E DBO R G E R S K A B OG N Y E
DEMOKR A T I S K E U D FORDRI NGE R
Diskussionen om empowerment af borgere og brugere er blot ét eksempel
på, hvordan en medborgerskabstilgang sætter fokus på centrale demokratiske
udfordringer, som Marshall ikke kunne forholde sig til. Ironisk nok
er det disse nye udfordringer, der har genskabt interessen for Marshall,
18