Et ganske levende demokrati - Aarhus Universitetsforlag

del i græsrodsdeltagelsen, der dog fortsat er noget skævvredet til fordel for
funktionærer og bedreuddannede.
Endelig er der den nærdemokratiske deltagelse (det lille demokrati). Ikke
overraskende er også denne deltagelse højest blandt højere funktionærer
– men forskellen er langt mindre, end man kunne forvente. Den nærdemokratiske
deltagelse virker klart som en socialt afbalancerende faktor i
det samlede deltagelsesmønster.
Alt i alt efterlader partiernes og arbejderbevægelsens svækkelse en række
farer for stigende klassemæssig ulighed i deltagelsen. Men indtil videre synes
den ikke at være slået så voldsomt igennem: Hvad der tabes på den kollektive
front, synes populært sagt at blive vundet på den mere individuelle
deltagelse. Det skyldes delvis, at nye deltagelsesformer, herunder græsrodsdeltagelsen,
har spredt sig fra de bedreuddannede til hele samfundet. Men
det hænger givetvis også sammen med, at velfærdsstaten er med til at forsyne
den enkelte med individuelle ressourcer, som kan erstatte den kollektive ressource,
bevægelsen udgjorde. Som tidligere vist (Goul Andersen, 2003b), er
velfærdsstaten også afgørende for, at den frygtede polarisering mellem grupper
inden for og uden for arbejdsmarkedet ikke har materialiseret sig helt så
voldsomt, som man kunne frygte – selv om man ikke skal undervurdere de
kræfter, der hurtigt kan trække i en sådan retning.
E T I N DEK S FOR S A M L E T DEL T A G E L S E
Politisk deltagelse antager mange former og falder i en række underdimensioner.
Man siger ofte, at deltagelsen er mere specialiseret, end den er
kumulativ – det er delvist forskellige personer, der er aktive på forskellige
områder. Disse er dog så forbundne, at man med nogen ret kan danne et
overordnet mål for politisk deltagelse for at få et samlet mål for uligheden. 1
Dermed kan man også identificere en gruppe, der slet ikke deltager i politik
– og en gruppe af højaktive. Hvor meget adskiller de sig fra hinanden, socialt
og holdningsmæssigt, og hvor meget bidrager de enkelte deltagelsesformer
til at forstærke eller svække den sociale ulighed?
På basis af deltagelse i partier, politiske møder, kontakter, medlemskab
og deltagelse i foreninger, græsrodsdeltagelse og politisk forbrug er der
konstrueret et additivt indeks, der kan gå fra 0 (ingen deltagelse) til 14
(maksimal deltagelse på alle områder). Deltagelse i det lille demokrati er
ikke med, dels fordi det ligger på grænsen af politisk deltagelse, dels fordi
vi kun har mål for udvalgte områder. Videre inkluderer indekset ikke del-
206