Et ganske levende demokrati - Aarhus Universitetsforlag

P O L A RIS E RIN G E L L E R U D J Æ V N I N G?
Man kunne tro, informationssamfundet ville medføre en stigende polarisering
mellem højt- og lavtuddannedes politiske engagement. Der er imidlertid
intet i de danske data, der peger i den retning – snarere tværtimod.
Tabel 3.10 viser resultaterne fra valgundersøgelserne (medborgerundersøgelser
viser det samme, blot er der ikke en tilsvarende stigning i den
politiske interesse). Med lidt god vilje kan man skimte 1970’ernes politiske
mobilisering i en relativt højere interesse blandt unge dengang, men det
begrænser sig hovedsageligt til de højtuddannede (Borre & Goul Andersen,
1997: 160-181) og giver sig ikke meget udslag i de samlede tal. Til gengæld
er forskellen mellem højere- og lavereuddannede skrumpet ind – først
og fremmest fordi de højereuddannede er mindre politisk interesserede
end tidligere. En nærmere opdeling på alder viser, at forskellen mellem
TAB E L 3.1 0 .
Sociale variationer i politisk interesse, 1971, 1979 og 2001. Pct.
A N D E L M E GET + N O GET
P O L I TI S K I N TER ESSER ET
1971 1979 2001 1971 1979 2001
Mænd 69 72 74 643 901 1062
Kvinder 50 53 65 659 1013 964
18-29 år 52 59 66 264 347 334
30-39 år 63 65 69 257 367 424
40-49 år 64 60 72 243 301 379
50-59 år 63 62 75 219 263 377
60-69 år 59 58 70 196 227 275
70 år + 53 62 65 123 225 237
Folkeskole 7-9 år 55 55 60 1053 1201 738
10. klasse, realeksamen 74 67 69 193 484 671
Studentereks., hf, htx o.l. 92 85 82 50 229 617
Ufaglært arbejder 51 48 52 258 266 235
Faglært arbejder 57 62 61 115 177 214
Lavere funktionær 63 67 74 273 397 442
Højere funktionær 86 78 87 37 156 302
Selvstændig 81 64 77 107 227 126
(N )
55