Et ganske levende demokrati - Aarhus Universitetsforlag

– går ind i et politisk parti. Den form for partimedlemskab, der bundede i
vane eller loyalitet mere end politisk interesse, er det derimod gået stærkt
tilbage for.
Partimedlemmernes sociale sammensætning er beskrevet i detaljer i
Bille (2003b) på basis af en meget stor medlemsundersøgelse. Mønstrene
er dog velkendte. Som den eneste kanal for politisk deltagelse er partierne
forblevet mandsdominerede: Hele to tredjedele af medlemmerne er mænd
– ganske som for 30 år siden, nærmest lidt mere – og navnlig ældre mænd:
Ifølge Medlemsundersøgelsen er 40 pct. over 60 og to tredjedele over 50
år (tallene refererer til mænd og kvinder under ét).
Interessant er det også, hvordan det er gået med den sociale lighed. Her
peger Medlemsundersøgelsen på en begyndende overrepræsentation af
højtuddannede: 37 pct. har en studentereksamen (mod 29 pct. af vælgerne),
og 44 pct. har en mellemlang eller lang videregående uddannelse (mod
25 pct. i befolkningen). Disse tal tyder altså på, at partideltagelse i stedet
for som tidligere at modvirke den sociale ulighed i deltagelsen nu er med
til at opretholde uligheden. Det er dog en nærliggende mistanke, at der
kan have været en social skævhed med hensyn til besvarelse af skemaet. I
hvert fald kan befolkningsundersøgelser ikke bekræfte, at den uddannelsesmæssige
sammensætning skulle have ændret sig så meget, jf. tabel 5.9.
Det bedste bud er derfor nok, at partideltagelsen ikke længere bidrager til
at udligne de sociale skel. Tilbagegangen er særlig markant for arbejdere,
mens de få tilbageblevne landmænd bakker trofast op som partimedlemmer.
Det hænger sammen med en udvikling for Socialdemokraterne, som
har kunnet iagttages i mange lande (Kitschelt, 1994): Tidligere var arbejderandelen
højere blandt medlemmerne end blandt vælgerne, men i 2000
udgjorde faglærte og ufaglærte arbejdere ifølge Medlemsundersøgelsen
kun 16 pct. af de socialdemokratiske medlemmer – 29 pct., hvis vi regner
de ikke-erhvervsaktive fra – mens arbejderandelen af de erhvervsaktive
socialdemokratiske vælgere ligger omkring de 50 pct. (Bille, 2003b: 40;
Andersen & Goul Andersen, 2003b).
89