Et ganske levende demokrati - Aarhus Universitetsforlag

arbejdsudvalg, sikkerhedsudvalg og medarbejderrepræsentation i bestyrelsen
for virksomheder over en vis størrelse (35 ansatte) – plus europæiske
samarbejdsudvalg i større koncerner. Tilsvarende regler er i øvrigt mindst
lige så omfattende i flere kontinentaleuropæiske lande som f.eks. Tyskland
og Holland. Men også på arbejdspladsen er der ved siden af den formelle
indflydelsesstruktur en uformel indflydelse, som ikke er nedfældet på papir,
men må antages at spille en væsentligt større rolle i det daglige.
I begge tilfælde er der naturligvis et spørgsmål om rækkevidden. Det er
ikke de store strategiske beslutninger, der træffes i „det lille demokrati“
(Knudsen, 2000) – slet ikke i sammenligning med lovgivningen, og for så
vidt heller ikke i sammenligning med de beslutninger, der træffes i formelle,
repræsentative strukturer såsom skolebestyrelser eller samarbejdsudvalg. I
værste fald kan der ligefrem være tale om en narresut (Potterfield, 1999).
Til gengæld vedrører de i højere grad den enkeltes dagligdag og følelsen af
at have kontrol over de umiddelbare omgivelser i hverdagen – eller mangel
på samme. Når vi her koncentrerer os om de uformelle strukturer, er det
dog ikke udtryk for nogen negligering af de repræsentative, men for, at
de først og fremmest må beskrives ud fra andre typer af data – og for, at
de givetvis ikke fylder voldsomt meget i den enkelte brugers eller ansattes
hverdag.
Hvor meget indflydelse har den enkelte borger så i hverdagen? Hvordan
vurderer de selv deres indflydelsesmuligheder? Reagerer folk, når der er
noget, de er utilfredse med, eller resignerer de afmægtigt – i forventning
om, at det nok alligevel ikke kan lade sig gøre at ændre noget? Hvor
meget deltager de, og hvordan har det udviklet sig over tid? Hvordan ser
Danmark ud sammenlignet med andre lande? Er det først og fremmest de
ressourcestærke, der formår at udnytte disse deltagelsesmuligheder? Og har
det nogen videre demokratiske konsekvenser, at borgerne på denne måde
deltager uformelt i hverdagen – styrker det demokratiske kompetencer og
interesse i bredere politiske spørgsmål, er det først og fremmest et supplement,
eller er vi snarere vidne til en udvikling, hvor borgerne bliver mere
og mere individualistiske, snævre og enøjede, uden blik for andres interesser
end deres egne? Det er disse spørgsmål, vi i dette kapitel skal behandle
under overskriften „det lille demokrati“.
164