Et ganske levende demokrati - Aarhus Universitetsforlag

Andre og mere generelle spørgsmål vedrørende indflydelsesmulighederne
på kommunalt niveau falder da også væsentligt bedre ud, jf. kapitel 4 (se
også Andersen, 2000). Men der er ikke ingen tvivl om, at det er på institutionsniveau,
borgerne oplever indflydelsesmulighederne som størst.
De mere detaljerede spørgsmål, der er stillet til skole, sundhedsvæsen og
arbejde, efterlader et nogenlunde tilsvarende billede. Resultaterne er vist i
tabel 9.3. Når det gælder skolen, er forældres oplevelse af indflydelsesmuligheder
ganske pæne med et gennemsnit på 5,8 på en skala fra 0-10 for
de tre spørgsmål, der er stillet vedrørende voice og ikke mindre end 8,9 på
spørgsmålet om muligheden for at skifte til en anden skole (exit). Forældrene
er i hvert fald meget bevidste om, at der er frit skolevalg i Danmark.
Selv om der er frit lægevalg (dog ikke fra gang til gang), og selv om der
blev indført frit sygehusvalg allerede i 1993, opleves de facto mulighederne
øjensynligt ikke sådan, eller også er patienter og pårørende langt mindre
bevidste om valgmulighederne her – det var i alt fald tilfældet i 2000;
muligvis har den efterfølgende større fokus på spørgsmålet og adgangen til
behandling uden for det offentlige system ændret oplevelsen af valgfrihed
siden. Følelsen af indflydelse på omfanget af behandling bringer faktisk gennemsnittet
for voice-spørgsmålene højere op end for exit-spørgsmålene.
Det er også tilfældet, når det gælder arbejde, hvor der ligger en exitmulighed
i at kunne skifte til anden arbejdsgiver eller starte som selvstændig.
Analogien halter dog lidt, og svarene vil desuden være konjunkturbestemte.
Til gengæld kan også her konstateres en ret betydelig oplevet indflydelse.
Når det gælder arbejdsmiljø og daglig arbejdstilrettelæggelse, er gennemsnittet
helt oppe i niveauet 7,2-7,4, og selv om arbejdsgiveren formelt
leder og fordeler arbejdet, er der et gennemsnit på 5,0 for spørgsmålet om
muligheden for at „skifte til andre arbejdsopgaver … hvis De ønskede det“
– det laveste niveau blandt de spørgsmål, der er stillet.
Fordelen ved disse spørgsmål er, at de – bortset fra det sidstnævnte
– kan sammenlignes med andre lande, uanset forskelle i den formelle
institutionelle struktur, jf. tabel 9.4. Forskellene er ganske frapperende.
Generelt tilhører Danmark en nærdemokratisk elitegruppe, der tæller fem
lande: Danmark, Norge, Sverige, Holland og Schweiz. Kulturforskellen
synes stor, ikke blot i forhold til øst- og sydeuropæiske lande, men også i
forhold til såvel Tyskland (hvor Øst og Vest i sociologiske undersøgelser
ofte regnes som to nationer, da adfærdsmønstrene er forskellige) – trods de
veludviklede formelle strukturer i de tyske virksomheder. Men på de fleste
af de nævnte områder ligger Danmark i top, også i forhold til de øvrige
172