Et ganske levende demokrati - Aarhus Universitetsforlag

egeringsparti, Socialdemokratiet, på en række policy-dimensioner (Borre
& Goul Andersen, 1997: 307).
M I S T I L LID O G H O LDN I N G S M Æ S S I G TILPA S N I N G
MEL L E M F O L K E T O G P O L I T I K E RNE
Det skal gentages, at sådanne analyser først og fremmest viser, hvem der
har henholdsvis tillid og mistillid til politikerne, mens det kan være helt
andre faktorer såsom samfundsøkonomien, der påvirker niveauet for tillid
eller mistillid i samfundet. Det sidste kan ikke nødvendigvis måles på
individniveau – f.eks. kan den samfundsøkonomiske udvikling i princippet
udmærket påvirke mistilliden, uden at man på individniveau finder nogen
sammenhæng overhovedet mellem folks privatøkonomi og tillid til politikerne,
eller mellem folks oplevelse (perception) af den samfundsøkonomiske
udvikling og deres tillid til politikerne. I 2001-valgundersøgelsen finder
man da stort set heller ingen sammenhæng mellem privat- eller samfundsøkonomiske
vurderinger og tilliden til politikerne – sammenhængen er
akkurat signifikant, men eta-koefficienterne er så lave som henholdsvis
0,08 og 0,09.
Alligevel er der ingen tvivl om, at den gunstige samfundsøkonomiske
udvikling frem mod år 2001 er en hovedårsag til, at danskerne havde svært
ved at mene, at politikerne var helt tossede. Men bortset fra dette, der
først og fremmest vedrører den pragmatiske tillid, kan det også tænkes, at
følelsen af at være repræsenteret er vigtig. Går holdningsudviklingen blandt
vælgerne og på Christiansborg i samme retning, bliver vælgernes oplevelse
af den politiske afstand mellem politikere og borgere større eller mindre?
Formår politikerne at tilpasse politikken til vælgernes holdninger – eller
formår de at overbevise vælgerne om, at den førte politik er den rigtige?
Det afhænger i høj grad af dialogen mellem vælgere og politikere, en
dialog, som partierne tidligere var med til at sikre. Denne funktion varetager
partierne næppe i så høj grad længere – men det er ikke ensbetydende
med, at der ikke er nogen forbindelse: Politikerne kan via medierne skabe
opbakning om deres synspunkter, og politikerne får via medierne og ikke
mindst via meningsmålinger eller fokusgruppeinterviews ganske dækkende
signaler om, hvad „almindelige mennesker“ mener og tænker.
Når politikere er på kollisionskurs med deres vælgere i vigtige spørgsmål,
har de flere valgmuligheder: De kan prøve at overtale vælgerne og sætte
al prestige ind på dét, eller de kan prøve at tilpasse sig vælgerne. Eller
270