Et ganske levende demokrati - Aarhus Universitetsforlag

den sags skyld globalt niveau. Hertil kommer muligheden for at komme
til orde i offentligheden, der vedrører det såkaldte horisontale medborgerskab:
forholdet til andre medborgere. Det er en nærliggende antagelse, at
såvel oplevelsen af lydhørhed som følelsen af handlemuligheder alt andet
lige vil være større, jo nærmere beslutningerne er på borgerne. Men der
er vel at mærke tale om en alt andet lige-betragtning. Ideelt burde studiet
inkludere en analyse af faktiske handlemuligheder på forskellige områder;
„nærhed“ bør forstås som en sammenfatning af institutionelle betingelser.
Handlemulighederne må i sin tur antages at have betydning for, hvor borgerne
lægger deres aktive deltagelse. Derfor er det også et vigtigt element
i tolkningen af borgernes faktiske deltagelsesmønstre.
Disse aspekter behandles nedenfor på grundlag af Medborgerundersøgelsen
2000, men suppleret med resultater fra 1998-undersøgelsen „Demokrati
fra Neden“ samt med resultater fra valgundersøgelserne til belysning af
udviklingen over tid. Kompetencefølelse og deltagelse på institutionsniveau
er dog behandlet under ét i kapitel 9. Hvordan ser det ud med de oplevede
påvirkningsmuligheder sammenlignet med andre lande, er de blevet større
eller mindre, hvordan er forholdet mellem forskellige niveauer (institutionsniveau,
lokalt, nationalt, EU), hvilke barrierer er de største – og hvor
store er de sociale skel i oplevede påvirkningsmuligheder?
H A R DA N S K E R N E HØ J FØ L E L S E AF
A T K U N N E PÅ V I R K E PO L I T I K ?
Selv om der undertiden tales om borgernes afmagt og – mere almindeligt
– om politikere, der ikke lytter til folket, så er det alligevel en del af
den danske folklore, at magtdistancen er lav, og at folk har rimelig gode
muligheder for at påvirke og gøre sig gældende. Det er ikke ren mytologi,
men bekræftes også, når man ser på internationale sammenligninger. I
Medborgerundersøgelsen 2000 er der stillet to sæt spørgsmål vedrørende
henholdsvis mulighed for at fremlægge synspunkter for politikere (intern
efficacy) og om, hvor stor vægt politikerne tillægger synspunkter, der fremlægges
af borgerne (ekstern efficacy).
For begge spørgsmål er der både spurgt om mennesker i almindelighed og
om borgerens egen oplevelse af muligheder sammenlignet med andre. Begge
dele er målt på en skala fra 0-10. I princippet skulle svarene kombineres,
fordi folk godt kunne føle sig tæt på befolkningsgennemsnittet, selv om de
vurderede dette til at ligge lavt. Og ordlyden af spørgsmålet om, i hvilken
60