Et ganske levende demokrati - Aarhus Universitetsforlag

TAB E L 5.8.
Politisk interesse blandt partimedlemmer, samt andel partimedlemmer opdelt efter politisk
interesse. 18-69 (70)-årige, 1979-2000. Pct.
A . P O L I TI S K I N TER ESSE B L A N D T
P O L I TI S K I N TER ESSE
P A R T I M ED L E M M ER Meget Noget Kun lidt/slet ikke (N)
1971 27
50 23 228
1979 38
41 21 217
1990 53
34 13 207
2000 52
26 12 108
B. AN DE L PAR T I ME D L E MME R
EF TER P O L I T I SK I N TERESSE Meget Noget Kun lidt/slet ikke I alt
1971 33
25 9 17
1979 25
12 6 12
1990 25
9 3 9
2000 21
7 2 8
medlemmerne også selv oplever, at deres aktivitetsniveau er faldet inden for
de sidste fem år (Pedersen & Hansen, 2003: 96). Som forfatterne udtrykker
det, er „partideltagelsen i dobbelt fald“: Både medlemstallet og aktiviteten
er gået ned i 1990’erne.
Partimedlemskabet bliver dog stadig mere koncentreret til de „meget“
politisk interesserede. Det skal desuden sammenholdes med, at medlemskabet
ikke længere er livslangt – der er stor udskiftning. Således viste
analysen af partiernes medlemmer i 2000, at 31 pct. var indmeldt inden
for de sidste fem år (Elklit, 2003a: 51). Det betyder, at 18 pct. af danskerne
er eller har været partimedlemmer. Det er et fald fra 27 pct. i 1979. Men
blandt dem, der er „meget“ politisk interesserede, er der stadig 40 pct.,
som har været medlem af et politisk parti – et beskedent fald fra 45 pct. i
1979. Blandt „noget“ politisk interesserede har 18 pct. været medlemmer,
og blandt de „kun lidt/slet ikke“ interesserede otte pct. De to sidste tal er
faldet fra henholdsvis 29 og 20 pct. i 1979.
En overgang så det altså ud til, at medlemstilbagegangen var modvirket
af en „kvalitetsforbedring“, så de tilbageblevne var væsentligt mere aktive.
Det holder ikke længere, men der er dog sket et „kvalitetsløft“, ved at det i
stigende grad er de politisk interesserede, der – ofte for en kortere periode
88