Et ganske levende demokrati - Aarhus Universitetsforlag

handlemulighed, der har et ret højt velstandsniveau som en nødvendig,
men ikke tilstrækkelig, forudsætning.
S O C I A L E OG P O L I T I S K E VA R I A T I O N E R
Men hvilke befolkningsgrupper er det så, der benytter disse handlemuligheder?
Da politisk forbrug er en relativt ny deltagelsesform, kunne det være
nærliggende at forestille sig en generationsforskel, så politisk forbrug glider
ind som en ny deltagelsesform i den unge generation på samme måde som
græsrodsdeltagelsen for 20-30 år siden. Videre kunne man forestille sig, at
politisk forbrug navnlig tiltrak den kvindelige halvdel af befolkningen, samt
at politisk forbrug ville være mest udbredt hos de velstillede – det koster jo
at være politisk forbruger. Her er uddannelse dog interessant at sammenligne
med indkomst: Er det velstand eller uddannelse (viden og værdier mv.),
der påvirker politisk forbrug? Hvilke politiske kræfter tiltrækkes af politisk
forbrug? Og endelig: Hvad betyder politisk interesse – er politisk forbrug
overhovedet udtryk for politisk interesse?
Tabel 8.6 beskriver nogle af de vigtigste sociale forskelle. Kønsrollehypotesen
bliver ikke bekræftet: Således viser det sig, at andelen af politiske
forbrugere kun er marginalt højere blandt kvinder end blandt mænd – 50
pct. mod 44. Det er faktisk i underkanten af den kønsforskel, man finder ved
græsrodsaktioner. Aldersforskellene er mere markante, men det skyldes ikke
en særlig høj deltagelse blandt unge, derimod en meget lav andel af politiske
forbrugere blandt de ældre over 70 år. Ellers ses ingen generationsforskel – i
lighed med græsrodsdeltagelsen er politisk forbrug nogenlunde lige udbredt
i alle aldersgrupper under 50 år (53-55 pct.) og i øvrigt kun marginalt lavere
(42-46 pct.) i aldersgrupperne 50-69 år. Både græsrodsdeltagelse og politisk
forbrug vejer dog relativt tungere i de unges samlede deltagelsesmønster,
fordi de unge på de fleste andre områder deltager væsentligt mindre end
de midaldrende.
Politisk forbrug er stærkt uddannelsesbetinget – fra 28 pct. hos de lavest
uddannede til 69 pct. i gruppen med den højeste uddannelse. Ligeledes er
der en stærk sammenhæng med indkomst, fra 27 pct. politiske forbrugere i
gruppen med husstandsindkomst under 200.000 til 64 pct. i kategorien over
600.000. Spørgsmålet er dog, om det er på grund af den højere indkomst,
de højtuddannede så ofte er politiske forbrugere, eller om sammenhængen
med indkomst er en skinsammenhæng, der skyldes, at uddannelse både
påvirker indkomst og politisk forbrug. Forklaringen er overvejende den
152