Et ganske levende demokrati - Aarhus Universitetsforlag

Økonomiske bidrag til foreninger, der har til formål at påvirke kollektive
beslutninger, må dog klart regnes som politisk deltagelse. Men det er en
deltagelse af en ganske anden karakter end de traditionelle former.
Endelig er der medlemskab og deltagelse i foreninger. Deltagelse i miljøorganisationer,
fagforeninger og andre foreninger, der kæmper for brede,
kollektive interesser, må ses som politisk deltagelse, men andre er mere
tvivlsomme. En idrætsforening kan agere politisk, når den f.eks. deltager
i kampen om kommunens budget. Men medlemmer melder sig ikke ind i
en idrætsforening for at påvirke politik. Afgrænsningen afhænger således
af, om man ser på konsekvensen af handlinger eller sigtet med handlinger.
Alle vil dog betragte foreningsdeltagelse som politisk relevant, fordi foreningsdeltagelse
traditionelt har været en slags „skole i demokrati“ og en
mobiliseringskanal for genuin politisk deltagelse.
Afgrænsningen mellem, hvad der er politisk og ikke-politisk, er mere
vigtig ud fra nogle teoretiske perspektiver end ud fra andre. Ud fra et
medborgerskabsperspektiv er det ikke så afgørende, hvor grænsen trækkes,
og der knytter sig under alle omstændigheder en stor interesse til de
deltagelsesformer, der ligger på grænsen.
M E D B O R G E RSK A B O G P O LITIS K KUL T U R
Medborgerskabets identitetsdimension er nært beslægtet med det, man
inden for adfærdsforskningen har kaldt „politisk kultur“. Som nævnt definerede
Almond og Verba (1963: 12) politisk kultur som: „Holdninger til
det politiske system og dets enkelte dele og holdninger til egen rolle i
systemet“. Medborgerskabets identitetsdimension går dog videre, og der
er netop tale om identiteter eller orienteringer – måder at forholde sig på
– snarere end holdninger (hvilket dog også er en lidt misvisende betegnelse
for, hvad Almond og Verba selv interesserede sig for). Når det gælder konkretisering
af identitetsdimensionen, er der dog god inspiration at hente i
politisk kultur-traditionen.
Orientering til det politiske system – undertiden omtalt som „vertikalt medborgerskab“
– svarer stort set til begrebet „politisk kultur“ inden for political
culture-traditionen (Almond & Verba, 1963). Hertil ville man i dag medregne:
34