Et ganske levende demokrati - Aarhus Universitetsforlag

Not e r
1. Langt de fleste (87 pct.) har på et eller andet tidspunkt købt økologiske produkter
(Beckmann et al., 2001: 76); for visse produkter som æg og mælk angiver op mod
halvdelen af forbrugerne, at de køber økologisk „hver gang“ (Beckmann et al., 2001:
81).
2. Målingerne af politisk forbrug adskiller sig en del, efter om man tager udgangspunkt i
en interesse for forbrug eller en interesse for politik. De førstnævnte tager ofte udgangspunkt
i „grønne“ forbrugere og undersøger først, hvor stort forbruget af økologiske
og lignende varer er, og efterfølgende, om købsmotiverne er politiske eller andre.
Det er her, man støder på ivrige diskussioner om, hvorvidt det politiske forbrug nu
også er „politisk“. F.eks. fandt Gallup i 1997 (Gallup/Berlingske Tidende, 12.02.1997),
at kun 35 pct. købte økologisk for miljøets skyld; 48 pct. henviste til sundhed, 20 pct.
til smag, 19 pct. til kvalitet og 20 pct. til andet. Samme mønster genfindes i 1999
(Gallup/Berligske Tidende, 7.4.1999). Også IFKA (2000) placerer sundheden i højsædet.
Der samme gælder Beckmann et al. (2001), men her skal de 45 pct., der henviser til
sundheden, dog sammenlignes med 39 pct., der henviser til miljøet og 25 pct. til dyrevelfærd;
samme undersøgelse påpeger endvidere, at det er svært at skille de politiske
og ikke-politiske motiver ad, og at de politisk motiverede også f.eks. overbeviser sig
selv om, at økologiske produkter er sundere og smager bedre.
3. Det skal nævnes, at den egentlige årsagsforbindelse er svagere: Noget af effekten
skyldes, at politiske forbrugere har længere uddannelse. Men der forbliver faktisk en
svag positiv effekt, selv efter kontrol for uddannelse.
162