Et ganske levende demokrati - Aarhus Universitetsforlag

• Græsrodsorganisationer: bestemte kollektive organisationsformer (til forskel fra
traditionelle foreningers hierarkiske organisationsform).
• Græsrodsbevægelser: bredere bevægelser (der rækker ud over den enkelte
organisation – ligesom arbejderbevægelse rækker ud over den enkelte
fagforening).
Disse niveauer korresponderer ikke altid (Goul Andersen, 1981a) – f.eks.
kan græsrodsaktioner godt arrangeres af politiske partier eller foreninger
(det var en af årsagerne til, at man oprindeligt ikke så græsrodsdeltagelse
som et særligt fænomen).
Der er imidlertid mange konkurrerende betegnelser, og de henviser til
forskellige dimensioner:
• Græsrodsorganisationer henviser som nævnt især til organisationsformen – en
„flad“, relativt uformel, netværkspræget organisation (ofte med kollektiv
ledelse og uskarp medlemsafgrænsning), hvor medlemmernes aktivitet
er vigtigste ressource – som modsætning til en traditionel, hierarkisk og
formel foreningsstruktur (Gundelach, 1980).
• Aktioner og aktionsgrupper. Disse begreber har været udbredte i den internationale
litteratur og henviser til de anvendte virkemidler – fra underskriftsindsamlinger
til civil ulydighed – der står i kontrast til foreningers
traditionelle påvirkningsstrategier i form af kontakter til beslutningstagere.
Undertiden har man talt om ukonventionel politisk adfærd – hvori
underskriftsindsamlinger dog som regel ikke indgår. Et vigtigt aspekt er
den underliggende påvirkningsstrategi, nemlig at påvirke beslutningstagere
ved at fange opmærksomhed i medierne og påvirke den offentlige
opinion.
• Protest, protestgrupper, protestbevægelser. Denne betegnelse henviser til, at
grupperne som regel aktionerer for at protestere mod noget. Modsat foreninger,
der typisk søger samarbejde med offentlige myndigheder.
• Ad hoc-grupper og ad hoc-deltagelse. Disse begreber henviser til, at græsrodsdeltagelsen
er situationsbestemt, at den ofte er relativt uforpligtende, og
at grupper oprettes og nedlægges efter behov – igen i modsætning til
foreninger, der som regel er permanente organisationer.
• Enkeltsagsgrupper og enkeltsagsdeltagelse. Denne betegnelse ligger i forlængelse
af den foregående og henviser til, at foreninger som regel har et
bredere sæt af sager på dagsordenen, herunder f.eks. en gruppes interesser.
127