Et ganske levende demokrati - Aarhus Universitetsforlag

liseringen på arbejdsmarkedet har for det fulde medborgerskab. Sådanne
problemstillinger, der kan sammenfattes under overskriften „udfordringer
til medborgerskabet“, bliver ofte helt forbigået inden for mere traditionelle
synsvinkler. 10 At nærværende bog ikke beskæftiger sig meget med dem,
skyldes som nævnt alene, at de er gjort til genstand for særskilte studier
inden for Magtudredningen.
De m a nge t r a d i t ione r
På andre punkter kan synsvinklerne nærme sig hinanden – f.eks. vil der på
mange punkter næsten være sammenfald mellem en traditionel ressourcetilgang
(Verba & Nie, 1972) og en medborgerskabstilgang, når det gælder
analysen af social ulighed i deltagelsen. Det er også vigtigt at understrege,
at medborgerskabs-synsvinklen ikke står over for én, men mange „traditionelle“
synsvinkler. Det kan være nyttigt kort at se på, hvorledes en
medborgerskabsapproach placerer sig i feltet mellem disse.
I grove træk kan de fleste perspektiver på politisk deltagelse indplaceres
på et kontinuum fra et rent instrumentelt syn på politisk deltagelse, som
baserer sig på economic rational man og dermed nærmer sig et økonomisk
perspektiv, til perspektiver, som betoner de socialt integrative effekter af
deltagelsen – perspektiver, som nærmer sig et sociologisk perspektiv på
social integration, jf. figur 2.2.
Yderst i den instrumentelle pol finder man et rendyrket rational choiceperspektiv,
hvor aktører antages at handle rationelt ud fra egoistiske motiver,
givet de institutionelle muligheder (Whiteley & Seyd, 1996). En klassemobiliseringsmodel
(Korpi, 1981) anlægger også et instrumentelt perspektiv på
den politiske deltagelse, men erstatter egoistiske præferencer med kollektive
interesser og fremhæver klasserne og deres ressourcer. Ressourcemodellen
(Verba & Nie, 1972; Verba et al., 1978; Verba et al., 1995) breder perspektivet
yderligere ud – det drejer sig ikke kun om klasse, men nok så meget om
uddannelse og indkomst, og der sættes fokus på mellemkommende variable.
Men også her er perspektivet overvejende instrumentelt. Fokuspunktet er
varetagelse af interesserer og de sociale skævheder i deltagelsen.
Ligheden i politisk deltagelse er også central for en medborgerskabstilgang,
men denne er samtidig mere orienteret mod empowerment, mod identiteter
som medborgere, og mod deltagelsens effekter – demokratiske kompetencer
og demokratiske identiteter knyttet til, at borgere praktiserer deres status
som medborgere – ikke kun interessevaretagelse. Desuden er velfærds-
27