Et ganske levende demokrati - Aarhus Universitetsforlag

orgerskab og statsborgerskab, mens man på engelsk er henvist til at kalde begge
dele citizenship. På svensk kaldes statsborgerskab normalt for medborgarskap.
En lille statistik kan illustrere begrebets udbredelse: På web-browseren
Google var der pr. 1.10.2003 18.800 hits på det svenske ord medborgarskap,
men kun 650 på statsborgarskap. På norsk var der 8.510 hits på ordet statsborgerskap,
men kun 721 på medborgerskap. På dansk var der 11.100 hits på statsborgerskab
og 2.130 på medborgerskab. Det sidste afspejler, at begrebet i Danmark
er nået uden for en snæver akademisk verden. F.eks. bærer Socialdemokratiets
integrationsudspil fra 2003 titlen „Ret og pligt til aktivt medborgerskab“
(www.socialdemokratiet.dk). Begrebet er dog ikke nået til Nudansk
Ordbog, der definerer en medborger som en „person, der bor i samme område
som én selv“. Ordbog over det danske Sprog (1932) rammer bedre, da der
også henvises til gensidig agtelse og respekt (Schwartz, 2002).
Netop ligeværdigheden er central og er i øvrigt også det, der går igen i
statsborgerskabet: Som statsborgere har alle lige rettigheder, og så er det lige
meget, om det er selvstændige eller ansatte, selvforsørgende eller offentligt
forsørgede, mænd eller kvinder, etniske danske eller etniske minoriteter
osv. Danske statsborgere er danske statsborgere – det er centralt for et
demokratisk samfund, at dette ikke kan gradbøjes. At få dette omsat i
lige politiske rettigheder tog dog hele det 19. århundrede og en god del af
det 20. århundrede med: Først i 1915 fik kvinder valgret, og først i 1961
bortfaldt de allersidste begrænsninger i politiske rettigheder for folk, der
havde modtaget offentlig hjælp. At få de formelt lige rettigheder omsat i reelt
lige deltagelsesmuligheder og reel ligeværdighed og gensidig respekt – og i
særdeleshed at undgå en opdeling i første- og andenklasses borgere (Roche,
1992) – er en proces, der stadig pågår. Det er disse problemstillinger, der
er i fokus for en medborgerskabstilgang, der orienterer sig mod empiriske
analyser af demokratiets tilstand.
Litteraturen om medborgerskab kan godt efterlade en del forvirring. Dels
bruges begrebet meget bredt og derfor også i mange forskellige betydninger
(Oliver & Heater, 1994; van Gunsteren, 1998). Dels leder man ofte forgæves
efter præcise definitioner: Medborgerskab handler om borgernes rettigheder
og pligter, deltagelse og identiteter, integration og autonomi, lighed og
handlemuligheder, men definitioner er ofte implicitte eller indforståede.
Endelig præges litteraturen også af en sammenblanding af analytiske og
normative aspekter.
De klassiske anvendelsesområder er socialpolitikken, hvor man primært
har været optaget af sociale rettigheder og deres evne til at sikre lighed mellem
16